I dette forløb vil vi arbejde med digital myndiggørelse. Vi har i forløbet fokus på kritisk stillingtagen. Det at forholde sig til den information, man møder, kan i et omskifteligt højteknologisk samfund, hvor vores kilder til nyheder kommer via mange forskellige medier og platforme få stor betydning.
Med et så varieret medieopbud, og med de muligheder for at genere misinformation, der er opstået i kølvandet på udviklingen indenfor generativ AI, bliver det helt centralt at arbejde med at lære børnene at forholde sig til de kilder, de møder.
Det vil vi forsøge at arbejde med gennem en legende, undersøgende og praktisk tilgang til området.
I forløbet arbejder vi med at få en grundlæggende forståelse for, hvordan generativ AI fungerer, og en begyndende forståelse af, hvad man skal være opmærksom på i brugen af AI. Forløbet kan på den måde ses som en introduktion til arbejdet med generativ AI.
Den begyndende forståelse og stillingtagen til AI og mødet med den skal understøttes gennem reflekterende samtaler med eleverne om de forskellige aktiviteter.
I forløbet tages udgangspunkt i billedgenerering fremfor tekstgenerering. Dette er valgt, da billedgenerering giver et hurtigt output, som eleverne kan forholde sig til.
Forløbets opgaver vil veksle mellem praktiske opgaver og faglige loops med viden og færdigheder, der skal understøtte læringen.
Formål:
Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app
Vi skal arbejde med at bruge generativ AI til at lave billeder. Det kalder vi billedgenerering. Til det skal vi bruge nogle programmer, hvor man kan gøre det. Dem skal vi bruge lidt tid på at lære, hvordan vi bruger.
Først skal vi lige tale om følgende begreber.
Ved du, hvad disse ord/begreber betyder? 
– Generativ AI/ AI-sprogmodel/chatbot
– Prompt
Disse ord kommer vi til at bruge flere gange. Derfor er det vigtigt, vi har nogenlunde styr på, hvad de betyder.
Men lad os nu få lavet nogle billeder:-)
Padlet
I programmet Padlet på skoletube er der en billedgenerator. Her kan du altså lave billeder af ting/motiver, som du selv beskriver.
Vi følges ad gennem følgende ting
– Gå ind på skoletube
– Åbn programmet padlet
– Opret en ny padlet
– Lav et nyt opslag
– Vælg ikonet med flere muligheder (+13)
– Vælg “AI-billeder”
Her kan du beskrive det billede, du vil lave
Prøv at lave en eller flere af de nedenstående ting
Prøv nu at lave samme øvelse med programmet Collage – programmet ligger ligeledes på skoletube
OBS – prompts virker bedst på engelsk
Du skal vælge en ny collage.
Vælg ny collage – her skal du klikke på mine billeder -> vælg “generer med AI”.
Prøv at lave en eller flere af de nedenstående ting
Prøv eventuelt også Thinglinks billedgenerator.
Den finder I også i skoletube –
OBS – virker bedst på engelsk
Vælg multimedia editor
Vælg create
Vælg image
Vælg generate with AI
Hvis I har adgang på skolen, kan I også prøve Copilot. Copilot er microsofts AI. Den har også en billedgenerator. Prøv at gentage opgaven fra før med denne AI
Nu har du prøvet at genere billeder i forskellige programmer.
Tænk over følgende:
1) Var der forskel på programmerne, og hvad var forskellene?
2) Hvorfor tror du, der er forskel på programmerne?
3) Hvilket program, synes du, fungerede bedst og hvorfor?
AI står for artificial intelligence eller på dansk kunstig intelligens
Prøv at svare på følgende spørgsmål?
Helt tilbage i 1950 stillede den berømte britiske videnskabsmand Alan Turing spørgsmålet, om maskiner kan tænke. Han undersøgte altså allerede dengang for 75 år siden “kunstig intelligens” Lige siden har forskere mange gange forsøgt at arbejde med at få maskiner til at tænke.
Det er altså noget, vi har arbejdet med i mange år.
I november 2022 præsenterede firmaet OpenAI deres sprogmodel – ChatGPT. Chat GPT er en sprogmodel, der kan lave ny tekst ud fra de spørgsmål eller beskeder, du skriver til den. Der har før været chatbots, men vi havde ikke før set en, der var så god som ChatGPT.
Siden er der kommet mange forskellige sprogmodeller, og vi taler rigtig meget om AI.
OBS
Alan Turing er faktisk en meget interessant person, og han spillede en afgørende rolle i 2.verdenskrig. Prøv at få din lærer til at fortælle jer lidt mere om Alan Turing.
Kunstig intelligens (AI) er som en super smart computer, der kan lære og tænke lidt ligesom mennesker. Den er rigtig god til at modtage mange informationer eller data, som den så kan regne på. Det er altså på en måde en super regnemaskine.
Her er en enkel forklaring:
Alle tingene lærer maskinen ved at kigge på data og lede efter mønstre i denne data. På den måde lærer computeren at regne det bedste svar ud.
Eksempler på forskellige typer af AI
AI i sociale medier
AI-algoritmer styrer, hvad du ser, og hvem der ser dine opslag
Selvkørende biler
Analyse af scanninger, blodprøver mm
AI kan hjælpe med diagnosticeringer
Alphafold
Streamingtjenester
AI tilpasser oplevelsen ud fra dine valg
Generativ AI
Sprogmodeller, billedgenerering mm
DEL 1
I skal nu lave en lille tegneøvelse
I får en post-it, I skal tegne på.
I har 40 sekunder til at tegne. Det vil sige, det skal være en hurtig tegning.
1. OPGAVE:
– Tegn en kat – I har 40 sekunder
– Sæt jeres katte op på tavlen
GRUPPEARBEJDE
I skal nu i grupper kigge på de forskellige katte på tavlen
Hvad kendetegner de forskellige tegninger?
Find de 5 ting, der er med på de fleste tegninger fx spidse ører
Præsentér de 5 ting for klassen.
Læreren skriver de 5 ting, der går mest igen på tavlen.
I skal nu lave en ny tegning af en kat
I får 60 sekunder denne gang – Det skal altså stadig være en hurtig tegning.
I skal forsøge at få de 5 kendetegn fra tavlen med på jeres tegning.
OPGAVE
– Tegn en kat
– Sæt jeres post it op på tavlen i modsatte side af de første tegninger.
– Kig på de to grupper af tegninger
– Ligner begge grupper katte lige meget?
I har nu lavet et træningsdatasæt som en AI kunne kigge på og identificere mønstre. Lidt som I gjorde, da I skrev de 5 kendetegn, kigger AI efter mønstre i tegningerne eller data.
Computerne er nu blevet så store og kraftfulde, at de kan træne på meget store mængder af data.
På den måde kan de nye AI-modeller blive meget gode til at genkende mønstre i både billeder og tekst.
Se eventuelt den efterfølgende video, der fortæller mere om, hvordan en A.I. tænker.
Quick-draw er et eksempel på et program, der er bygget op som en AI. Programmet har kigget på rigtig mange tegninger. På den måde har det fået øje på særlige kendetegn eller mønstre ved de enkelte figurer.
Når du starter med at tegne, og programmet ser nogle kendetegn eller mønstre giver det et gæt. Nogle gange er gættet rigtigt, andre gange er det sværere.
Prøv programmet nu.
Var der nogle ting, computeren havde sværere ved at gætte?
Hvis ja, hvorfor tror du, det var tilfældet?
Quickdraw er et godt eksempel på en maskine/computer, der bliver trænet til at genkende mønstre.
Ved at klikke på det markerede “world’s largest doodling data set” kan man se det data, som maskinen bruger til at genkende tegninger. Man kan også se, hvor mange tegninger, der er lavet af den enkelte ting.
Det giver altså her et simpelt indblik, hvordan en maskine/computer kan trænes til at genkende særlige mønstre og ud fra sandsynlighed gætte på figuren.
Hvordan fungerer generativ AI?
Autodraw er et program, der på mange måde minder om Quickdraw.
Forskellen er, at nu er det dig, der tegner det, du gerne vil, og maskinen/AI gætter på, hvad du tegner.
Det vil altså sige, at maskinen/AI nu bruger det data, den er blevet trænet med til at kigge efter noget, den kan genkende.
Når den genkender noget, kommer den med forslag til, hvad du gerne vil tegne.
Prøv selv programmet.
Beskriv et billede
Aktiviteten her laves i padlet
Start med et billede, din lærer har genereret med AI –
1.elev får lov til at se billedet på computeren. Denne elev skal nu beskrive billedet til elev nummer 2.
2.elev fortæller til 3.elev osv
Når I når til elev nummer 5, skal billedet genereres igen. Det vil sige elev nummer 5 skriver eller fortæller læreren, hvordan billedet ser ud. Billedet genereres.
Elev nummer 6 ser det nye billede og beskriver det for elev nummer 7.
Elev nummer 10 genererer et nyt billede osv
Efter sidste elev genereres billedet for sidste gang
De forskellige billeder sammenlignes
OVERVEJ
– Hvad er de vigtigste oplysninger at give videre, så billederne kommer til at ligne hinanden?
Overvejelserne over dette spørgsmål kan ses som introduktion til næste kapitel – “Den gode prompt”
Når du skriver en besked til en AI, kaldes det at prompte. Det betyder at skrive en kommando til maskinen. Jo bedre, du skriver din prompt, jo bedre svar får du fra maskinen.
Her er et par vigtige tips til at lave en god prompt
1) Beskriv det vigtigste først – Hvad vil du gerne have lavet?
fx “en grå kat” eller “en sort hund”
2) Beskriv, hvad der sker
Fx “en grå kat/sort hund, der leger med en bold”
Prøv at skrive forskellige prompts.
Prøv at skrive dem med udgangspunkt i opskriften.
1) Start med en prompt, hvor du kun skriver, hvad der skal laves
2) Forsøg derefter at tilføje en handling
3) Forsøg nu at tilføje et sted
4) Forsøg nu at tilføje en stilart
5) Lav eventuelt din egen tilføjelse til sidst
Overvej
Prøv at lave et sjovt kæledyrsbillede
– Lav kæledyret i en sjov situation som fx tv-vært, på skøjtebane
– Lav kæledyret med nogle objekter fx sko, tøj, paryk
– Lav kæledyret med nogle andre træk – fx næb, vinger
Prøv at bruge din viden fra før
Lav billedet i en sjov stil, og vær kreativ i din prompt. 
Her skal vi arbejde med at udfordre AI’en på nogle ukarakteristiske prompts og samtidig træne vores egen kreativitet. Se hvilke sjove billede, I kan få lavet, og udstil dem eventuelt i en fælles padlet eller lignende.
Hvilke stilarter kender I?
Prøv nu at lave et billede.
Du vælger selv billedprogram
Du skal lave det samme billede, men i forskellige stilarter
Du kan fx lave
– Et dansk landskab
– Et kæledyr
Overvej følgende
* Som et rigtigt foto – skriv “fotorealistisk” eller “som et foto”
* Som en tegnefilm – skriv “cartoon” eller “Disney-stil”
* Som japansk tegneserie – skriv “anime” eller “manga”
* Som en tegning med blyant eller tusch – skriv “sketch” eller “håndtegnet”
* Som et maleri med pensler – skriv “oliemaling” eller “akvarel”
* Som et pixelspil – skriv “pixel art” eller “8-bit”
* Som en 3D animation – skriv “3D rendered” eller “som i Pixar”
* Som en gammeldags plakat – skriv “vintage poster” eller “retro”
Du kan også kombinere stilarterne, fx “en blanding af anime og oliemaling”
Artikel fra DR.dk, der fortæller om nogle af de uheld og fejl, der er opstået ved at bruge kunstig intelligens til at lave illustrationer.
Undersøg
– Hvilke fejl er der sket?
– Hvordan er fejlene sket?
– Hvad er fordele og ulemper ved at bruge AI til at generere billeder til en bog?
Som I har set indtil nu, så kan vi med de nye AI’er selv lave vores egne billeder.
Det betyder også, at det lige pludselig bliver svært at vide, hvornår noget er virkeligt, og hvornår noget er kunstigt skabt.
I skal nu prøve at teste jeres evne til at spotte, hvad der er et virkeligt billede, og hvad der fremstillet med AI.
De følgende billeder er hentet fra Martin Kongshaves “Tankespirerne.dk”
I programmet collage kan man lave billedcollager.
Kig på de collager, der er lavet og se, om du kan spotte det/de virkelige fotos?
Prøv at tænke over følgende:
Du ved forhåbentlig nu en del om A.I.
Snak med din sidemakker
Forestil dig, at du skal fortælle din bedstemor, hvordan hun skal se, om et billede er skabt med A.I.
Hvad vil du sige?
Nu skal du selv prøve
Vælg et emne eller område, du vil lave en collage til.
Lav op til 3 billeder, du genererer med AI, og find et virkeligt foto/billede af den samme ting.
Sæt det hele op på en collage.
Du skal lave en forside og en bagside.
På bagsiden skal der stå, om billedet er ægte eller lavet af AI.
Print begge sider, og sæt dem på et stykke karton.
Overvej, hvordan jeres collager skal vises
I kan eventuelt overveje følgende forslag:
Prøv at tænke over de ting, vi har arbejdet med.
Hvad er det vigtigste, du har oplevet/lært?
Kan du huske?
Hvad er kunstig intellingens?
Hvad er at prompte?
Hvad er vigtigt, når man prompter?
Hvordan kan man se, om noget er fremstillet med AI, eller er et virkeligt billede?
Creative Commons - CC/BY/NC/SA
