Dine favoritter Klik på for at gemme dine favoritter. 0 favoritter
Dine favoritter 0 favoritter
V Viden om
Markér som favorit Fjern som favorit

Sikkerhed i makerspacet

  • Emne Makerspaceindretning
  • Trin Til læreren

Et makerspace er et kollaborativt arbejdsrum, som kan findes på en skole, et bibliotek eller i forbindelse med et separat privat/offentligt sted.

Selvom der ikke er nogen officiel definition, så kan man sige, at det generelt handler om et sted, hvor fokus er på at omdanne ideer til produkter gennem designtænkning. Makerspace er et sted for opfindelser, skabelse, undersøgelser og opdagelser.

Der arbejdes ofte med digitale teknologier som lasercutter, 3D print og microcontrollere, men et makerspace behøver ikke omfatte alle disse maskiner. Arbejdet med pap, LEGO og genbrugsmaterialer forekommer lige så ofte i makerspace. Det handler mere om tilgangen hvor der ofte arbejdes med tværfaglige designprocesser, og der er plads til elevernes eksperimenter og arbejde med fejl og tilretninger.

Det er vigtigt at arbejde med sikkerhed i makerspace, fordi mange af de maskiner og værktøjer, der bruges, kan være potentielt farlige, hvis de ikke anvendes korrekt. I denne vejledning ser vi nærmere på, hvad du skal være opmærksom på i dit makerspace, så du kan skabe et sikkert miljø for alle brugere.

Makerspace elever og lærere
Elever og lærer i undervisningssituation i makerspace, hvor der arbejdes med prototyper i pap.

Brug forum til at diskutere ressourcen, stille spørgsmål og komme med gode fif og idéer: Forum tråd

Kapitler

Du kan få vejledning og sparring om makerspace hos CFU konsulenter. Hos os er det vigtigt at det er jeres behov på skolen/ i kommunen, som bestemmer hvad vejledningen specifikt skal omhandle.

Find dit lokale CFU her

Det kan være vejledning i fx:

  • Etablering af makerspace
  • Hvilken slags makerspace ønsker I på jeres skole? Hvad er I optaget af? Det kunne være innovation og entreprenørskab, STEM, projektbaseret læring, Playful Learning, teknologiforståelse eller andet.
  • Om makerdidaktik / maker mindset
  • Om indretning af makerspace- lokaler
  • Om skalering og spredning af makerspace på skolen
  • Om vejlederens/ressourcepersonens rolle i forhold til makerspace
  • Hvilke teknologier giver mening for jeres skole
  • Hvilke programmer kan I anvende

Ind I anskaffer udstyr til makerspacet bør I fortage en vurdering af, hvilke risici der er ved udstyret.

Her kan I få god hjælp fra ”Når klokken ringer” (2024) og Fablab at Schools sikkerhedsvejledning. Her skal det dog bemærkes at Fablab ikke udelukkende har fokus på folkeskoler, men også fritidsbrugere over 18 år

Indskoling (1.-3. klasse):    Her er det lærerne der betjener maskinerne, mens eleverne fokuserer på designprocessen. Eleverne får dermed en introduktion til teknologi og design uden at skulle håndtere maskinerne direkte.

Mellemtrin (4.-6. klasse):   På dette niveau kan eleverne begynde at betjene maskinerne sammen med lærerne. Dette samarbejde giver eleverne praktisk erfaring med teknologien under opsyn hvilket øger deres forståelse og sikkerhed.

Udskoling (7.-9. klasse):     Ældre elever kan betjene maskinerne selvstændigt, men det anbefales stadig at læreren har tilsyn med elever, der anvender maskinerne.. Dette sikrer at eleverne bruger maskinerne korrekt og sikkert, mens de får lov til at udforske mere komplekse projekter på egen hånd.

Ungdomsuddannelser (gymnasier, erhvervsskoler m.m.):

På ungdomsuddannelserne kan eleverne arbejde selvstændigt med maskinerne da de typisk har større modenhed og teknisk forståelse. Dog er det stadig vigtigt at overholde sikkerhedsforanstaltninger og regler. Læs mere om dette i ”Når klokken ringer”.

Ansvarlige faglærere

En ansvarlig faglærer skal have sat sig grundigt ind i alle forhold vedrørende maskinerne og som udgangspunkt også være instrueret af maskinleverandøren.

Instruktion af lærere

Alle lærere som har elevansvar, skal selv have modtaget den nødvendige instruktion og undervisning, så de er i stand til at vejlede og instruere eleverne. Dette kan f.eks. ske ved at alle nyansatte lærere får instruktionen i forbindelse med deres introduktionsforløb, hvis det er relevant for deres undervisning.

Godkendelse af materialer

Den ansvarlige faglærer bør udarbejde en lokal liste over godkendte materialer, og hvilke processer de er godkendt til. Listen bør udarbejdes på baggrund af en konkret risikovurdering. Med godkendte materialer menes materialer som må bruges uden særligt kendskab til maskinen og materialet, fx på faglærerniveau. Ikke-godkendte materialer bør ikke være frit tilgængelige. (Se kapitlet omkring Materialer)

Ansvar og roller

Det er skolelederens ansvar at undervisningen i makerspaces foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for både lærere og elever. Dette gælder også hvis undervisningen foregår uden for skolen, fx på et fælleskommunalt makerspace. Dog er det her ledelsen af det enkelte makerspace der har ansvar for, at maskinerne er i lovlig stand.

Den enkelte ansatte skal medvirke til at arbejdsgiveren kan overholde sit ansvar. Dette indebærer både at følge retningslinjer og at gøre opmærksom på fejl, der kan skabe risiko for sikkerhed og sundhed.

Der er flere krav til lokalet ud fra et sikkerhedsperspektiv og ting, du bør overveje inden du går i gang.

  • Det handler dels om hvor mange elever og lærere der skal kunne være i lokalet på en gang.
  • Er udsugningen etableret i forhold almindeligt luftskifte i lokalet?
  • Er der strøm nok? Er der nok kontakter? Er der jord til strømmen? Nogle maskiner kræver nemlig jord for at kunne fungere korrekt.

Når I sætter maskiner ind i lokalet som fx lasercutter, 3d printere og folieskærer, er der skærpet tilsynspligt. Det betyder at der skal være en voksen, der er uddannet til at bruge maskinerne forsvarligt.

Indretningen af lokalet skal være således at underviseren hele tiden har overblik over, hvad eleverne arbejder med.

Maskiner og værktøjer

Inden køb skal I vurdere:

  1. Er den godkendt til brug i folkeskolen? (Bemærk, at “Når klokken ringer” og lovtekster er skrevet ud fra den forudsætning, at hvis det ikke er nævnt, så er det ikke tilladt.)
    Maskinerne skal være CE-mærket, have dansk brugsanvisning, skal overholde maskindirektivet, skal kunne aflåses individuelt og have en start og stop knap. Læs mere i: “Når klokken ringer”
  2. Skal der installeres ekstra værnemidler? Det kan fx være procesudsugning, nødstop, nøgleafbryder, speciel mærkning i lokalet eller lovpligtigt sikkerhedsudstyr fx sikkerhedsbriller, brandtæpper eller andre værnemidler.
  3. Skal der være speciel el-installation, fx jord?
  4. Der stilles krav til at personalet har uddannelse til at bruge maskinerne.
  5. Skal lokalet godkendes inden brug? Det kunne fx være et depot der bliver til undervisningslokale. Det vil stille krav til nødåbninger og flugtveje.
  6. Støver det ved brug af maskinen, og skal der en special støvsuger til dette?

Sidst men ikke mindst er der krav om eftersyn og vedligeholdelse af maskinerne i lokalet

3D printer

Vi anbefaler at I bruger filamentet PLA i 3D printerne, da det som udgangspunkt ikke kræver procesudsugning. Du kan også anvende PETG/PTG, det kræver dog lidt mere erfaring at brug.

Der bør desuden været et øget luftskifte i lokalet der kan hjælpe med at fjerne de partikler og gasser, der dannes når printeren er i drift. Bruger I andre materialer end PLA/PETG/PTG, anbefales det at I har printeren i et indelukke med processug. Derudover står der i ”Når klokken ringer”: Print med alle andre plastmaterialer kræver, at der er en faglærer med særlig indsigt til stede(..)

Hver 3D printer bruger ca. 300 til 400 Watt. Så har I flere printere i lokalet, skal I være opmærksom på om sikringsgruppen kan trække dette forbrug.

Lasercutter

Der findes forskellige typer af lasercuttere. Lovgivningsmæssigt er det et forholdsvis godt beskrevet område. Laserlys opdeles i fareklasserne 1, 2, 3A, 3B og 4, hvor klasse1-stråler anses for ufarlige. I makerspacet må du bruge laserlys af fareklasse 1 og 2, men ikke over 1mW. Du må ikke se direkte på lyset. Ved eksponering i mere end 0,25 sek. vil der være fare for øjenskader.

I ”Når klokken ringer” står der: Laserskærere bør være CO2 -laser, som benytter ikke-synligt lys. Det skyldes, at denne type laserstråle ikke kan skære igennem vand og derfor ikke skader øjne. Bølgelængde er typisk 10,6 m (red.  mikrometer (µm)). Farvede laserhoveder kan blænde og skade øjne og må ikke bruges i grundskolen og gymnasieskolen. Det betyder i praksis at de fleste LED-laser ikke vil kunne bruges i skolen. Men spørg forhandleren, hvilke type lasercutter det er.

Elever må bruge lasercutteren hvis maskinen er godkendt til sikkerhedsniveau C (PL-C); typisk ses det ved disse to ISO-standarter: ISO12100 & ISO20607.

I forhold til el er det vigtigt at der er jord til lasercutteren, da statisk elektricitet kan opbygges under drift og kan være ødelæggende for maskinen og til stor gene for brugerne.

Udluftning er afgørende i et arbejdsområde med lasercuttere. Laserskæring kan frigive farlige dampe og partikler som kan være skadelige ved indånding. Derfor skal der altid være tilstrækkelig ventilation både af rummet og lasercutteren.

Maskinen må under ingen omstændigheder efterlades uden opsyn, når den er i drift. Kontinuerlig overvågning er nødvendig for at opdage og reagere på potentielle problemer, såsom brand eller funktionsfejl.

Regelmæssig vedligeholdelse af lasercutteren er afgørende. Følg producentens anbefalinger for rengøring og vedligeholdelse for at sikre at maskinen fungerer korrekt og sikkert.

Derudover skal du være opmærksom på valg af materialer. Brug kun materialer der er egnede til laserskæring, da visse materialer kan frigive giftige gasser eller beskadige maskinen.

Folieskærer

I arbejdet med folieskæreren er det vigtigt at elever og voksne ikke kan komme til kniven eller få fingrene i klemme.

Varmepresser

Når varmepresseren er tændt, bliver den meget varm.

  • Hold temperaturen på maksimalt 180°C. Det reducerer risikoen for giftige dampe hvis du bruger forkerte materialer, og mindsker risikoen for brandskader, da huden ikke sætter sig fast på varmepresseren ved denne temperatur.
  • Der findes modeller hvor du ikke kommer i nærheden af de varme dele. Disse kan anbefales hvis varmepresseren bruges meget i indskolingen.
  • Alle modeller skal have en timer så de selv slukker eller giver signal, når processen er færdig. Derudover springer mange af varmepresserne automatisk op. Derfor bør du ikke stå med hovedet ind over varmepresseren mens den er i gang, da du så kan få låget i hovedet.
  • Der bør tænkes over placeringen i lokalet. Umiddelbart anbefales det at det er voksne, der betjener varmepresseren.

Andre værktøjer i makerspace

Bemærk, at værktøj som boremaskiner, stiksave m.m. følger reglerne fra Håndværk og design-lokalet. Derudover beskrives i “Når klokken ringer”, hvordan du skal håndtere andre maskiner som CNC-fræsere, loddestationer m.m. Sørg for at tjekke “Når klokken ringer” for detaljerede retningslinjer.

Positivliste

Disse materialer kan som udgangspunkt bruges:

  • Pap
  • Papir
  • Plast fremstillet af plantedele (PLA)
  • PTEG/PTG
  • Ubehandlet træ (visse processer kræver dog procesudsugning)
  • Læder og andre naturmaterialer
  • Ikke-imprægnerede tekstiler
  • Flydestøbt akryl – denne type akryl krakelerer ikke, og der kan ikke gå ild i den.
  • Vinylfolie – dog kun til folieskæring – ikke laserskæring og opvarmning.
  • Sten
  • Beton
  • Glas
  • Porcelæn

 

OBS-liste

Disse materialer kræver særlig opmærksomhed:

  • Limtræ og krydsfiner – limtypen skal afklares (Undgå fenolholdige og vandfaste lim)
  • afgiver formaldehyd både ved afgasning i forbindelse med opbevaring og i form af formaldehydholdigt støv ved fræsning.
  • Plast: Næsten al ny plast er uproblematisk, dog undtagen PVC.
  • Akryl (ikke flydestøbt) – kan krakelere som glas, og der kan gå ild i den.
  • Ved opvarmning udvikles kræft- fremkaldende stoffer, som ved stegning.
  • Hvis de ikke er mærkede, kræver det, at en kompetent faglærer analyserer og godkender materialerne, fx mht. lim- typer mm i affaldstræ.
  • Skumplader til laserskæring. Der er risiko for at der går ild i dem, hvis der bliver brugt for meget laser. De kræver meget mindre laser- styrke end fx krydsfiner.
  • Spray – må kun bruges udenfor og i begrænset omfang.

 

Negativliste

Disse materialer bør som udgangspunkt ikke bruges

  • Trykimprægneret træ (Kan indeholde tungmetaller)
  • Limtræ, som indeholder fenolholdig og vand- fast lim.
  • Krydsfiner, som indeholder fenolholdig og vandfast lim.
  • PVC – undtagen vinyl til folieskæring
  • Epoxy
  • Materialer og spray med nanopartikler.

(kilde: Når klokken ringer, 2024)

 

Når klokken ringer giver retningslinjer for sikkerhed i faglokaler og laboratorier herunder Makerspaces. Læs retningslinjerne her

Materialet er udarbejdet af
CFUmaker, Tom Stub Christiansen