Idégenerering

Fotosafari er en metode til at undersøge en udvalgt gruppe af brugere, hvor brugerne selv dokumenterer ved at tage fotos af udvalgte situationer eller steder i hverdagen, som har betydning for dem. Fotosafari bruges på den måde til at få nye perspektiver på brugernes behov, meninger og følelser og på den måde inspirere udviklingen af løsninger.

Formålet med metoden er altså ikke at skaffe information – men inspiration. Anvendes ofte i forbindelse med udarbejdelse af Brugerrejser og forudsætter indledende research og kontakt med brugere er etableret, f.eks. via Interviews og Observationer.

Metoden er blandt andet forklaret nærmere HER på Københavns Universitets innovationsside.

Billedkort kan bruges til at inspirere udviklingen af nye idéer, skabe nye associationer og bryde tankemønstre i forhold til et bestemt tema eller problemstilling.

Billedkort består af et stort udvalg af kort med forskellige billeder påtrykt, og da det kan være meget individuelt for deltagerne, hvilke typer billeder, som inspirerer nye tanker og perspektiver, er det en god idé med et stort og bredt udvalg af billeder. Denne form for kreativ tilgang, hvor nye idéer udvikles ved at associere med tilfældige input, er inspireret af lateral thinking og random input (De Bono, E., 1971). Billedkortene, som indeholder forskellige anderledes og måske uventede eller overraskende motiver, kan på den måde bryde tankemønstre og inspirere til nye idéer, når man brainstormer.

Billeder egner sig også godt til at kommunikation i forbindelse med samarbejdsprocesser, særligt omkring emner, som er vanskelige at forklare med ord. Billedkortene kan placeres f.eks. på vægge, borde eller gulv og kan vendes og flyttes rundt, hvilket giver mange muligheder for at facilitere forskellige øvelser; særligt i forbindelse med gruppearbejde og plenumsessioner.

Metoden er blandt andet forklaret nærmere HER på Københavns Universitets innovationsside.

Crazy Eight er en måde at få mange ideer på meget kort tid.

Det går i bund og grund ud på at folde et stykke papir i 8 rum, og derefter på kort tid, at få en ide til hvert rum. Der kan være flere benspænd i opgaven. Eksempelvis kan det være man kun må skrive i felterne, eller det kan være man kun må tegne sine ideer.

Her under er et eksempel på hvordan opgaven kan se ud.

Øvelse her er lånt fra TekX og deres Planet X forløb. Hele forløbet kan du finde her

Brainstorming er en klassisk idegenereringsteknik, og anses som en af de mest effektive metoder til at få mange ideer i en gruppe på kort tid. Den største ulempe ved metoden kan dog være, at gruppedynamikker og selvcensur ofte forhindrer deltagerne i at dele deres mere fantasifulde ideer. Derfor anvendes regler for brainstorming, som beskrevet nedenfor i vejledningen.

Brainstorming kan anvendes igennem hele udviklingsprocessen, men er særlig relevant i starten af et projekt, når de studerende har undersøgt deres problemstilling eller udfordring. Benyt metoden: Hvordan kan vi…? – spørgsmål til at rammesætte brainstorms.

Metoden er blandt andet forklaret nærmere HER på Københavns Universitets innovationsside.

Brainwalking er en version af den klassiske brainstorm, som er god til at aktivere alle deltagere og potentialt skabe mange idéer. I Brainwalking skriver hver studerende eller gruppe én idé på et flipchart papir og hænger det på en væg, hvorefter de andre deltagere – i stilhed – rokerer rundt ved hver flip chart og videreudvikler idén eller kommer med nye idéer.

På denne måde bygger Brainwalking på princippet om krydsbestøvning ved at lade deltagerne udvikle hinandens ideer på en struktureret måde, hvor du udnytter viden og kreativitet fra alle deltagerne i lokalet.

Brainwalking kan også være gavnligt at bruge, når deltagerne ikke føler sig kreative eller måske er introverte, fordi øvelsen opfordrer alle til at deltage og få deres ideer hørt.

Brainwalking er særlig relevant i starten af et projekt, når de studerende har undersøgt deres problemstilling eller udfordring. Benyt med fordel metoden: Hvordan kan vi…? – spørgsmål til at rammesætte brainstorms.

Metoden er blandt andet forklaret nærmere HER på Københavns Universitets innovationsside.

Et benspænd er en uventet hindring eller begrænsning, som anvendes til at skabe fremdrift og nytænkning i idéudviklingsprocessen og er specielt effektive, når de forudfattede meninger eller antagelser om løsningens karakter virker hindrende for nye idéer.

Metoden kan således anvendes i en brainstorm, når de studerende har påbegyndt deres idéudvikling, men udviklingsprocessen er gået i stå, kører i ring, eller behøver ny inspiration. Benyt med fordel metoden: Hvordan kan vi…? – spørgsmål til at rammesætte brainstorms.

Metoden er blandt andet forklaret nærmere HER på Københavns Universitets innovationsside.

Øvelsens formål er at skabe et trygt forum for brainstorming, og den egner sig derfor godt i starten af en idéudviklingsproces. Fokus er at udvikle dårlige idéer og undersøge, hvilket potentiale disse kan have ved at vende dem til gode ideer.

Metoden er blandt andet forklaret nærmere HER på Københavns Universitets innovationsside.

Lad eleverne prøve at få hjælp af en chatbot ( eksemplevis Skolegpt.dk) når de skal brainstorme og idegenerer.

Forslag til prompt til en klassisk brainstorm:

Hej Skolegpt.

“Vi er en gruppe elever i 5. klasse som skal finde på en masse ideer til at få børn til at få lyst til at læse.

Vi har selv følgende ideer …. Kan du hjælpe os til at finde på endnu flere. Du må gerne komme på nye 10 ideer.”

Forslag til en prompt til en omvendt brainstorm:

“Hej SkoleGPt.

Vi er en gruppe elever i 5. klasse. Kan du finde på de 10 dårlige steder for børn at læse. Steder som giver elever i 5. klasse mindst muligt lyst til at læse”.

Idégenerering

Kapitler

Kontakt

Idégenerering

Kapitler

Relaterede ressourcer

Indenfor samme emne