Innovation på hjul – Kreativt litteraturarbejde med Kunsten at kysse i en campingvogn
I samarbejde med Fonden for Innovation og Entreprenørskab har CFU udviklet en materialekasse, der har til formål at fremme kreativitet og innovation i danskundervisningen i de ældste klasser.
Denne materialekasse bygger bro mellem litteraturarbejdet med romanen Kunsten at kysse i en campingvogn og innovative og entreprenante greb, processer og indhold. Når du og dine elever arbejder med kassen, åbnes tekstens indhold og elevernes nysgerrighed vækkes. Tekstarbejdet bliver vedkommende, kreativt og undersøgende, og peger litteraturen ind i det omkringliggende samfund.
Artefakterne og byggematerialerne i materialekassen inviterer eleverne til at arbejde med krop og sanser, tænke divergent og fantasifuldt og finde på innovative løsninger på samfundsrelevante udfordringer.
Materialekassen sætter fokus på kreative processer, hvor ideer udvikles, formes og kommunikeres på nye og anderledes måder. Når innovation og entreprenørskab tænkes sammen med litteraturarbejdet, udfoldes tekstens potentialer og skaber grobund for problemløsning, nytænkning og værdiskabelse.
Med innovation og entreprenørskab i litteraturarbejdet udfordrer I de traditionelle genrer, eksperimenterer med form og indhold og skaber nye fortællinger om aktuelle fænomener, der er meningsfulde og relevante. Tekstarbejdet bidrager til at omsætte elevernes ideer og tekstforståelse til handlinger, der har værdi for andre, mens de lærer at se deres kreative produkter som løsninger, der kan gøre en forskel.
Materialekassen inviterer jer til at gøre litteraturarbejdet i udskolingen verdensvendt.
Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app
Til materialekassen er der udviklet et inspirationskatalog med idéer til innovative og entreprenante aktiviteter, du kan bruge direkte i din undervisning.
Aktiviteterne er opdelt i tre faser; før, under og efter teksten læses.
Vælg mellem de forskellige aktiviteter, men prioriter at alle tre faser er
repræsenteret i tekstarbejdet.
De tre faser dækker over en designprocestilgang til litteraturarbejdet
med fokus på undersøgelse/forforståelse, ideudvikling/konstruktion og
refleksion/evaluering.
Til arbejdet med materialekassen og de foreslåede opgaver, kan du
med fordel inddrage egne materialer, der er til rådighed på skolen
eller som du med fordel kan forsøge at erhverve inden arbejdet
påbegyndes.
Forskellige materialer kan bruges til skabe muligheder for, at
eleverne kan udfolde deres idéer kreativt og taktilt. Der kan arbejdes
med en rent analog tilgang, men du kan også med fordel inddrage
mindre kredsløb for at tilføre liv til elevernes idéer med lys og
bevægelse.
Vedhæftet finder du en liste over forslag til materialer, men mange andre typer materialer vil også kunne inddrages. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænsen.
Sættet består af romanen “Kunsten at kysse i en campingvogn” samt Makey Makey boards og Makedo skruer.
I sættes findes desuden en række artefakter, som bruges som inspirationsmateriale til aktiviteterne og er således ikke ressourcer til forbrug. Det drejer sig blandt andet om:
En kort introduktion til Makedo-værktøjet og de grundlæggende teknikker til at save og bygge i pap. Her finder du også filer til hængsler, vinkler og andre dele, som du selv kan 3D-printe.
Makey makey – sådan virker den – CFUmaker
Makey Makey er et lille board som sættes til computeren med USB kabel.
Computeren genkender boardet som et USB tastatur. Det smarte er, at man selv kan skabe sine egne “tastatur-knapper” – f.eks. med pap og sølvpapir,
microswitches eller arkadeknapper.
Fra leg til læring og innovation
Hvis du ønsker inspiration til arbejdet med makerspace og dets plads
i skolen, så kan du finde hjælp her
Creative Commons - CC/BY/NC/SA
Nedenfor vises ressourcer som er udvalgt baseret på tags
Nedenfor vises ressourcer indenfor samme emne