Med fagfornyelsen fra skoleåret 27/28 bliver teknologiforståelse en tiltrængt del af danskfaget. Kunstig intelligens er allerede med til at forandre vores tekst- og medielandskab og stiller nye krav til, hvordan vi læser, skriver og forholder os kritisk til tekster.
I dette forløb introduceres eleverne til kunstig intelligens og undersøger, hvordan chatbots og sprogmodeller fungerer. Samtidig arbejder de praktisk med, hvordan en chatbot kan bruges som et værktøj i danskfagets skrive- og analyseprocesser, uden at de giver afkald på deres egne idéer, deres kritiske blik eller deres personlige sprog.
Gennem forskellige aktiviteter og værktøjer som Quick, Draw!, Bag of Words og SkoleGPT undersøger eleverne, hvordan kunstig intelligens genkender mønstre, arbejder med sprog og genererer tekst. De eksperimenterer blandt andet med systemprompts i SkoleGPT og undersøger, hvordan forskellige instruktioner kan påvirke chatbotten og dens svar.
Med udgangspunkt i en novelle afprøver eleverne at ændre systemprompten i SkoleGPT
Forløbet giver dermed eleverne både en grundlæggende forståelse af kunstig intelligens og konkrete erfaringer med at bruge AI kritisk, kreativt og bevidst i danskfaget.
Aktiviteterne i forløbet er samlet fra flere forskellige ressourcer, som er krediteret løbende.
Forløbet er udviklet til en temadag om kunstig intelligens i dansk i udskolingen.
Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app
I forløbet bruger vi forskellige begreber, som kan være nyttige at kende definitionen af.
Begreberne kan med fordel gennemgås med eleverne undervejs i forløbet, efterhånden som vi møder dem.
Data – Data er information, som kan indsamles, gemmes og bruges. Det kan for eksempel være et navn, en alder, et billede, en tekst, en placering eller noget, du søger efter på nettet. Kort sagt er data oplysninger om noget eller nogen, som kan registreres og behandles. Har man lyst til at arbejde mere med data, findes der flere forløb er på CFUMaker, fx forløbet Dear Data.
Algoritme – En algoritme er en række trin eller regler, som fortæller, hvordan man løser en opgave eller når frem til et bestemt resultat. En opskrift er et godt eksempel på en algoritme. Computere bruger algoritmer til at behandle data og træffe beslutninger.
Sociale medier bruger algoritmer til at bestemme, hvilket indhold du får vist.
Kunstig intelligens/KI/AI – et system eller program, der er designet til at efterligne nogle af de måder, vi mennesker tænker og handler på
Sprogmodel – kunstig intelligens, der er trænet til at arbejde med menneskeligt sprog. Den kan blandt andet forudsige og generere tekst.
Chatbot – programmet, man “taler” med. En chatbot kan være bygget på en sprogmodel, men behøver ikke være det. En simpel kundeservicerobot kan fx være bygget med foruddefinerede svar og regler. En chatbot bygget på en sprogmodel kan selv generere sprog, ud fra et sandsynlighedsprincip.
Undersøg sammen:
Hvilke chatbots har I mødt og kender I til? I kan fx tale om chatbots som kundeservice-bots, MyAI i Snapchat og ChatGPT
Hvad er forskellen på de forskellige chatbots?
Hvad er deres formål? Virker de forskelligt?
Sammen ser I videoen fra Børns Vilkår, der forklarer hvad en chatbot er.
I kan også sammen lave quizzen Bot eller rådgiver, hvor I skal afgøre, om det er en chatbot eller en rådgiver fra Børns Vilkår, der har givet rådet.
Undersøg forskellene på chatbottens svar og et menneskes svar. Var det svært at kende forskel? Hvad kan et menneske gøre forskelligt fra en chatbot?
Video og quiz er en del af forløbet AI-chatbots fra Børns Vilkår.
Quick draw – hvordan kan computeren gætte din tegning?
Her lærer vi, gennem et spil, hvordan en kunstig intelligens lærer af de data, vi fodrer den med.
Se forløbet på CFU-Maker
https://cfumaker.dk/ressourcer/quick-draw-laer-om-maskinlaering/
En chatbot bruger en sprogmodel, der er trænet til at arbejde med menneskeligt sprog. Sprogmodellen bruger algoritmer (opskrifter) til at lære mønstre i store mængder data, altså tekst. Algoritmerne hjælper modellen med at analysere ordene og finde sammenhænge mellem dem. Når du skriver noget til en AI, bruger modellen det, den har lært, til at beregne, hvilke ord der sandsynligvis skal komme bagefter.
I denne øvelse får vi praktisk erfaring med, hvordan en sprogmodel er bygget op. Vi bliver klogere på, hvordan en sprogmodel genererer tekst ved hjælp af sandsynligheder og de data, den har til rådighed.
Øvelsen er beskrevet i vejledningen, find den under ressourcer.
Tal undervejs med eleverne om, hvilke ord, de bruger til at afgøre datasættets tema. Hvilke ord er betydningsbærende og hvilke ord er fyldord?
Når eleverne skal danne sætninger, er det tilladt at bruge fyldordene så mange gange de vil.
Du kan lave dine egne datasæt med egne temaer.
Øvelsen er udviklet af Maskinrummet – Aarhus Universitet
Dette forløb tager udgangspunkt i arbejdet med en novelle eller en anden skønlitterær tekst, som klassen arbejder med.
Læs teksten. Tal om handlingen i plenum og lav evt. forarbejde med teksten.
Vi skal nu arbejde med at bygge vores egen chatbot. Chatbotten skal agere som hovedpersonen i novellen.
Til det bruger vi SkoleGPT. SkoleGPT er en dansk AI-løsning, der er lavet specifikt til skolen og undervisning. Den er udviklet med fokus på, at lærere og elever skal kunne eksperimentere med generativ AI i undervisningen i et GDPR-sikkert miljø.
I SkoleGPT kan man komme ind i maskinrummet: Man kan se chatbottens systemprompt og eksperimentere med at ændre den. Det giver en konkret forståelse af, hvordan en chatbot kan styres og programmeres til at opføre sig på bestemte måder.
Opgave:
I skal ændre i systemprompten på SkoleGPT – den skal svare som hovedpersonen i din novelle. Se vejledning under ressourcer.
For at kunne formulere en god og præcis prompt er man nødt til først at sætte sig grundigt ind i novellen og kende hovedpersonen.
Se gode råd til at prompte under ressourcer. Samme råd kan bruges til at lave systemprompts.
Stil nogle spørgsmål til din hovedperson/chatbot. Hvis du ikke får et tilfredsstillende eller fyldestgørende svar, skal du fodre systemprompten med flere oplysninger. Afprøv hinandens chatbots og giv feedback til hinanden.
Chatbotten er ikke et alvidende orakel, der ved alt. Den kender ikke din tekst på forhånd, så du skal give den, de oplysninger, den har brug for, for at kunne simulere din hovedperson.
Eleverne skal nu bruge deres chatbot kreativt og eksperimenterende. Hvor vi tidligere arbejdede med at få SkoleGPT til at simulere hovedpersonen fra novellen, skal eleverne nu undersøge, om de kan få SkoleGPT til at digte med på nye situationer, der ikke findes i den oprindelige tekst.
Der skal altså eksperimentere med grænsen mellem forfatter, tekst, karakter og kunstig intelligens.
Opgaven kunne lyde således:
Hvad sker der, hvis jeres karakter begynder at ville noget, som forfatteren aldrig har skrevet? I skal skabe en ny fortælling med jeres chatbot som medforfatter.
I må ikke selv bestemme, hvad karakteren gør. Det skal chatbotten bestemme.
Jeres opgave er at stille karakteren spørgsmål, give den situationer og udfordre den. I skal dokumentere, hvordan karakteren udvikler sig, og til sidst skabe en ny danskfaglig tekst.
I skal bruge jeres systemprompt fra før, hvor chatbotten agerer som jeres karakter. I kan evt. tilføje en linje i prompten, hvor I beder chatbotten om selv at finde på, hvis den ikke kender svaret. Undersøg undervejs, om der er behov for at give yderligere instruktioner i systemprompten for at få et godt resultat. Det er en del af processen at arbejde med at forfine systemprompten.
I skal udsætte jeres karakter for nogle situationer, der ikke findes i den oprindelige tekst. Det kunne fx være:
“Du vågner op og hele verden, har glemt, hvem du er. Hvad gør du?”
“Du får mulighed for at ændre én ting i dit liv. Hvad ændrer du og hvorfor?”
Når I har eksperimenteret er næste opgave:
I har opdaget noget nyt om jeres karakter. Brug denne opdagelse til at skabe en ny tekst, som er forskellig fra novellen.
Den nye tekst kunne fx være:
En ny novelle, eller en fortsættelse/gendigtning af jeres fælles tekst. Det kunne være en chatfortælling, en podcast, en digital billedfortælling, et dagbogsudsnit eller en udstilling.
I skal dokumentere jeres valg og refleksioner og afslutte med en kort skabererklæring, hvor I forholder sig til forholdet mellem menneskelig kreativitet og kunstig intelligens:
Hvad skabte vi selv?
Hvad foreslog AI?
Hvad valgte vi til og fra?
Hvad overraskede os?
Hvordan ændrede vores idé sig undervejs?
Hvem kan man sige er forfatter til det endelige produkt?
Forløbet kan afsluttes med en pitch, hvor eleverne præsenterer både deres produkt og det eksperiment, der førte frem til det.
