Denne ressource er udviklet af Frederik Mortensen, lærer på Hjallerup Skole. Forløbet er afprøvet i en emneuge i hhv. 7. og 4. klasse.
I dette scenariedidaktiske forløb skal eleverne sætte sig i arkitektens sted og designe deres eget drømmehus på en tom grund i en nyopført bydel. Formålet med projektet er, at introducere eleverne til arkitekturens grundprincipper – med særligt fokus på æstetik, funktionalitet og byplanlægning.
Læs mere om Scenariedidaktik – skab meningsfuld undervisning
Gennem opgaven får eleverne mulighed for at arbejde kreativt og refleksivt, idet de skal tage stilling til både den visuelle udformning og den praktiske placering af huset i forhold til omgivelserne. De bygger først en model af huset i centicubes og derefter designer de huset i Tinkercad for dernæst at 3D-printe huset.
I forløbet og det tilhørende hæfte fremgår byens navn Hjallerup og Syd Hjallerup. Dette er tænkt som et eksempel og kan ændres i dokumentet.
Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app
Som opstart på forløbet introduceres eleverne til idéen om at være arkitekter i en ny bydel. De får en kort fortælling om Syd Engen – et område, hvor der skal bygges nye huse, og hvor de nu skal designe deres helt eget drømmehus.
Hver elev får udleveret et hæfte, som de skal bruge i emneugen. Se hæfte under ressourcer.

Eleverne opfinder en familie, der skal bo i huset:
Lav personkarakteristik af hvert familiemedlem: alder, udseende, interesser, personlighed mv.
Overvej, hvordan familiens behov indtænkes ift. design af huset
Saml beskrivelserne i et persongalleri.
Eleverne starter med at designe husets grundflade.
Brug mellem 15–30 centicubes til at bygge husets form
Placér modellen på papir og tegn omridset
Tænk over rumfordeling og funktion – hvordan ser huset ud ovenfra?
Ekstra: overvej at præsentere eleverne for målestoksforhold og bebyggelsesprocent.
Nu flyttes arbejdet til det digitale rum.
Opret evt. et klasserum i Tinkercad, hvor eleverne logger på vha. udleveret login.
Byg huset op med firkanter, cylindre og trekanter
Justér dimensioner og tilføj detaljer som vinduer og tag
Overvej både æstetik og funktionalitet i designet.
Læs mere om klasserum i TinkeCad her.
Når huset er 3D-printet, skal omgivelserne med:
Placér jeres model på byggegrunden
Tilføj haver, stier og detaljer, der skaber liv
Overvej, hvordan huset passer ind i bydelen Syd Engen.
Forløbet afsluttes med en fernisering:
Eleverne præsenterer deres drømmehuse og fortæller om tankerne bag designet
Udstil 3D-modeller og persongallerier
Slut af med en fælles oplevelse, fx en film fra emneugens forskellige aktiviteter.
Creative Commons - CC/BY/NC/SA
Nedenfor vises ressourcer som er udvalgt baseret på tags
Nedenfor vises ressourcer indenfor samme emne