Scenariedidaktik – skab meningsfuld undervisning

Som undervisere i grundskolen kender vi til udfordringerne med at fastholde elevernes engagement og gøre undervisningen relevant i forhold til deres hverdagsliv. Her kan scenariedidaktik være et bud på, hvordan der kan skabes en mere engagerende og meningsfuld undervisning gennem brug af kontekstualiserede scenarier (Fougt, S. S., & Philipps, M. R., 2020)

Et scenarie kan beskrives som “en løs ramme for et handlingsforløb, der kan have et væld af forskellige udfald” (Fougt, S. S., & Philipps, M. R., 2020 s. 138)

Scenariedidaktik kan ses som et overbegreb og en tilgang, der dækker over forskellige elevaktive undervisningstilgange eksempelvis storylinemetoden, projektarbejde, entreprenørskabsundervisning og rollespilsundervisning (Møller, Rasmussen, Sørensen, Magnussen, & Misfeldt, 2012, s. 117). 

Kendetegn ved scenariedidaktik 
Herunder beskrives en række forskellige kendetegn ved scenariedidaktik. Det er dog ikke et krav, at alle kendetegn er til stede, eller at de fylder lige meget i det valgte scenarie. 

Virkelighedsnære problemstillinger
Scenariedidaktik handler om at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der afspejler omverdenens anvendelse af faglighed i et bestemt scenarie. Det betyder, at eleverne arbejder med problemer og opgaver, der ligner dem, de vil møde uden for skolens mure. Denne tilgang er inspireret af den amerikanske filosof og pædagog John Dewey, der argumenterede for, at undervisningen skal bygge på virkelighedsnære og komplekse problemer – såkaldte “wicked problems”. Ved at lade eleverne arbejde med sådanne problemer, som kræver kreative løsninger og tværfaglig tænkning, kan der skabes motiverende og engagerende undervisning (Fougt, S. S., & Philipps, M. R., 2020). 

Autentiske udfordringer
Autenticitet spiller en central rolle i valget af scenariets problemstillinger. Problemerne eller udfordringerne skal gerne opleves som personligt meningsfulde for eleverne og relatere til deres eget liv eller interesser. Samtidig skal de være fagligt og samfundsmæssigt relevante, hvilket betyder, at eleverne skal arbejde med problemstillinger, der også er aktuelle i den “virkelige verden” (Didaktikken bag engineering. (n.d.). For at vælge relevante scenarier kan følgende spørgsmål besvares: Hvilken betydning har scenariet her og nu? Betydning i fremtiden? Eksemplarisk betydning og tilgængelighed? Disse spørgsmål kan hjælpe med at udvælge meningsfulde og engagerende scenarier for eleverne (Didaktikken bag engineering. (n.d.). 

Der kan også indtænkes en progression i forhold til, om problemstillingerne tager afsæt i det lokale fx klassen, skolen eller det omkringliggende samfund, eller om der udvides til problemstillinger på lands- eller globalt plan. Her kan der med fordel tages højde for elevernes abstraktionsniveau, faglige niveau samt problemstillingens relevans i forhold til deres hverdagsliv. 

Vekselvirkning mellem teori og praksis
Erfaringspædagogikken spiller også en rolle i scenariedidaktisk undervisning. John Dewey står bag læringstilgangen “Learning by doing” og fremhæver vigtigheden af at veksle mellem teori og praksis – eller i en dansk skolekontekst: mellem boglige og praksisfaglige aktiviteter. Eleverne veksler altså mellem at eksperimentere, producere, analysere og reflektere over deres arbejde og anvender dermed deres teoretiske viden i praktiske sammenhænge (Fougt, S. S., & Philipps, M. R., 2020).

Projektorienteret og tværfaglig undervisning
Scenariedidaktik bygger på en tilgang, hvor elevernes læring fremmes gennem engagement med meningsfulde problemer i sociale kontekster. Dette betyder, at eleverne ikke kun lærer alene, men i samarbejde med hinanden og underviseren, hvilket kan være med til at styrke deres sociale og faglige kompetencer. Et andet centralt element i scenariedidaktik er tværfaglighed. Undervisningen bør ikke foregå i isolerede fagligheder, men derimod i tværfaglige og meningsfulde sammenhænge, hvor eleverne ser relevansen af deres læring. 

Roller styrker forestillingsevnen
Et andet kendetegn ved scenariedidaktik er, at elever og undervisere indtager bestemte roller og positioner undervejs. Scenariet kunne eksempelvis være en avisredaktion, der har til opgave at udarbejde en række artikler, der dækker en aktuel begivenhed. Her kan underviseren eksempelvis være redaktør, og eleverne kan indtage forskellige roller som fx journalist, fotograf, korrekturlæser eller layouter. Når underviser og elever indtager forskellige roller og positioner undervejs i forløbet, er det med til at aktivere og udfolde deres forestillingsevne og give en bredere forståelse af de forskellige aspekter af at producere fx en række artikler.

Designproces med fokus på genstanden for læringen
Scenariedidaktik og designprocesser er tæt forbundne i undervisningen, hvor elever engagerer sig i produktionen af noget til nogen gennem en designproces. Fokus er i høj grad på genstanden for læringen, såsom udvikling af et computerspil, snarere end på selve det at lære at programmere (Møller, Rasmussen, Sørensen, Magnussen, & Misfeldt, 2012, s. 136).

Få inspiration til scenariedidaktiske forløb her: “De selvkørende biler i Microslev” og “Gamezone – spiludvikling i børnehøjde.