Udstilling af laserskårede insekter
U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Insekter i fokus

  • Fag Billedkunst
  • Emne Didaktik
  • Trin Mellemtrin, Udskoling
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

Insekter kribler og krabler, de har ben, vinger, antenner, striber, mønstre, der er spændende at se på og interessante at tegne.

I dette forløb arbejder eleverne med at tegne insekter med et grafisk udtryk. Tegningerne bearbejdes digitalt og graveres på laserskæreren, på den måde kan eleverne arbejde med at give deres tegning forskellige udtryk.

Mål:

  • Eleverne kan tegne et insekt ved at iagttage et billede.
  • Eleverne ved, hvordan man tegner med et grafisk udtryk.
  • Eleverne kan scanne og bearbejde deres tegning digitalt i et relevant program til laserskæreren og derefter skære  og gravere deres motiv på forskellige materialer.

Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app

Kapitler

I skal bruge:

Hvidt papir
Sort tuschpen – gerne en med en lille eller medium spids
Insektbilleder – evt. opslagsbøger fra skolebiblioteket

Vælg et godt billede af det insekt, der skal tegnes. Lad eleverne bruge et billede som guide.

Der arbejdes med sort tuschpen for at hjælpe med at gøre tegningen enkel og grafisk. Der kan evt.  først skitseres med en blyant, som så viskes ud til sidst.

For at give tegningen et grafisk udtryk, der fungerer når det “oversættes” til linjer digitalt, skal man:

  • fokusere på rene linjer
  • kun arbejde i sort-hvid
  • Hvis du vil illudere gråtoner, skal du arbejde med forskellige former for skravering. Man kan med fordel have undervist i skraveringsteknikker inden.

Scan tegningen ind, så du har den som en .jpg eller .png-fil
Du kan enten bruge kopimaskinens scanne-funktion eller tage et billede med din telefon.

Hent billedet ind i dit program til laserskæreren.

Spor billedet. Fjern evt. infill, så går selve skæringen hurtigere, hvis der er mange insekter, der skal laves på lasercutteren.

Lav en firkant rundt om insektet, som skal skæres ud. Vælg evt. en forudbestemt størrelse, så ser det godt ud som en samlet udstilling.

Afprøv gravering i forskellige materialer, fx kork eller akryl.

 

Materialet er udarbejdet af
CFUmaker, Helle Lyngbye Kolbe, Anja Emilie Madsen
Creative Commons - CC/BY/NC/SA
Læs om rettighederne til dette materiale »