Next Level er Fonden For Entreprenørskabs entreprenørskabsprogram for elever i 7. til 10. klasse.
Programmet giver grundskoleelever mulighed for at prøve kræfter med entreprenørskab på en spændende og lærerig måde ved at gå fra idé til handling. Der er flere måder at arbejde med Next Level på, men fælles er, at de alle leder op til, at eleverne som en del af forløbet deltager i en konkurrence.
Next Level-materialet handler om innovation og entreprenørskab, som går ud på at få nogle helt nye idéer, som kan skabe værdi for andre, og derefter forsøge at gøre idéerne til virkelighed. Eleverne skal ud på en rejse; en rutsjebanetur af indtryk, inspiration og innovation, hvor de skal forsøge at arbejde på en anden måde, end de er vant til. Der er ingen rigtige svar, og fejl er en uundgåelig og nødvendig del af processen. Som lærer skal du facilitere elevernes proces, men det er eleverne selv, der skal drive processen frem.
Hensigten med materialet er at give et overblik over de faser, eleverne skal igennem, når der arbejdes entreprenant. Materialet skal dermed ses som en vejledning til dig som lærer og en værktøjskasse, du kan hive frem undervejs i processen. Derfor er undervisningsmaterialet også vejledende, og vi lægger i høj grad op til, at du selv kan tilpasse forløbet, så det passer til netop dit fag og din specifikke klasse.
Du kan både arbejde med og bruge Next Level forløbet, hvis du vil arbejde tværfagligt, har det som et særligt fokusområde i dit valgfag i fx H/D eller som en del af den innovative projektopgave. Elevernes konkrete problemstilling og arbejde vil derfor også skabe rum og plads til, at kunne anvende forskellige typer af maker teknologier, alt efter hvad der er mest relevant.
Fag: Tværfagligt
Tidsforbrug: 1 uge eller mere
Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app
Nedenfor vises ressourcer som er udvalgt baseret på tags
Nedenfor vises ressourcer indenfor samme emne