Har du nogensinde prøvet at bygge noget, der pludselig føles levende?
Hvor en simpel drejebevægelse får en figur til at hoppe af glæde eller ryste af skræk?
I denne ressource kombinerer vi det bedste fra to verdener: Den rå, laserskårne hulplade og de geniale LEGO motorer og sensorer. Her gemmer vi ikke teknikken væk i lukkede kasser. Vi rykker mekanikken helt frem i lyset, så eleverne kan se, mærke og forstå, hvordan tandhjul, og en masse andre mekanismer kan skabe “magi”.
Målet er at give eleverne en dyb, intuitiv forståelse for mekanik og programmering gennem tinkering. Vi bruger laserskårne hulplader som vores “lærred”, hvor eleverne frit kan eksperimentere med at overføre kraft fra en lego-motor til mekaniske bevægelser.
Når vi arbejder med automata, gør vi teknologiforståelse taktil. Det handler ikke bare om at kode en motor til at køre 100%, men om at forstå hvorfor maskinen binder, eller hvordan man ændrer hastighed gennem gearing. Det er her, den virkelige problemløsning opstår!
Vi ved, at elever motiveres forskelligt. Nogle elsker den tekniske præcision i et gearskifte, mens andre tænder på at fortælle en historie med pap og piberensere. Ved at præsentere små, åbne udfordringer i stedet for låste byggevejledninger, kan alle elever finde en vej ind i projektet, der giver mening for dem.
Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app
Som med så meget andet undervisning skal du i dette forløb ikke være den, der har alle svarene. Du skal være den, der har de gode spørgsmål.
Når en elevs konstruktion “binder”, skal du ikke fikse det, men hjælpe dem med at isolere fejlen: “Er det akslen, der sidder skævt, eller er det tandhjulene, der bider for hårdt?”. Din opgave er at støtte dem i at blive i frustrationen lidt endnu. Det er i mellemrummet mellem “det virker ikke” og “nu forstår jeg hvorfor”, at den virkelige læring finder sted.
Læringssyn: Fejl er en nødvendighed Vi ser fejl som en naturlig og nødvendig del af designprocessen. Hulpladen er fantastisk til netop dette, fordi det er så nemt at flytte en pind eller et gear – det inviterer til at prøve igen med det samme.
Vi skaber, deler og hacker… igen og igen.

Modellen “Skab, Del, Hack” er fra bogen ” Tinkering i skolen”
For at ramme forskellige typer af motivation, giver vi her fire typer af udfordringer.
Eleverne kan starte der, hvor de føler sig mest hjemme, eller med den de syntes er mest spændende.
Fokus: Logik og systemforståelse.
Opgave: Kan du få motoren til at drive tre forskellige tandhjul på pladen på én gang?
Tinkering-pointe: Her lærer eleven om friktion, gearing og hvordan kraft flytter sig gennem et system.
Fokus: Æstetik og fortælling.
Opgave: Brug en “knast” (en skæv skive) til at skubbe en pind op og ned gennem et hul i toppen. Monter en tegnet figur på pinden. Hvad sker der med figuren? Er den bange, glad eller danser den?
Tinkering-pointe: Her er det bevægelsens udtryk, der driver værket.
Fokus: Kodning og feedback.
Opgave: Tilføj en Spike-sensor (f.eks. afstandssensoren). Din maskine må kun bevæge sig, når nogen kigger på den – eller måske skal den stoppe hurtigt, hvis man kommer for tæt på?
Tinkering-pointe: Her kobles det mekaniske direkte til kodens logik: “Hvis/så”.
Fokus: Materialekendskab og kreativitet.
Opgave: Brug kun ét LEGO-element og suppler med elastikker, pap, korkpropper og piberensere. Kan du bygge en mekanisme, der kan vinke?
Tinkering-pointe: Her brydes rammerne for, hvad “teknik” er, og eleverne lærer at se muligheder i hverdagsmaterialer.
Man kan jo lave mange andre udfordringer. Her er bare 4 forskellige forslag til inspiration.
Her finder du lidt forskellige inspirationsvideoer, som man kan se sammen med eleverne for at få ideer til at konstruere.
Her under er også en illustration som kan bruges til at forstå helt simpelt hvordan man kan arbejde med gearing med tandhjul.

Illustrationen er lånt fra en “Playmat” fra CEEO INNOVATION, hvor der også ligger en masse andre Playmats, som sikker også kan bruges som inspiration for eleverne. Du finder alle de andre Playmats HER
Her er der 2 forskellige typer af hulplader.
Den ene type er en hulplade med ben på.
Den anden type er til en TinkerQube.
Begge er her skåret i 6mm fibertræ, som er rimelig billigt i pris.
Pladerne kan også skæres i 3mm, men de er klart mere robuste i 6mm.
Når de bliver skåret i 6 mm, hæfter Lego Technics modhagere på.
Her er en liste over relevante materialer på mitcfu som kan bruges til denne ressource. Klik på materialet for at gå til mitcfu.
Ikke alle materialer er tilgængelige på alle centre. Måske kan du finde alternativer eller inspiration her:
Her er en liste over relevante materialer på mitcfu som kan bruges til denne ressource. Klik på materialet for at gå til mitcfu.
Creative Commons - CC BY NC
Nedenfor vises ressourcer som er udvalgt baseret på tags
Nedenfor vises ressourcer indenfor samme emne