Datafisk – spil jer til viden om data

dataforståelse dataopsamling Praktikernetværk teknologiforståelse

Fag Teknologiforståelse
Emne Teknologiforståelse
Trin Mellemtrin, Udskoling

Tidsforbrug
Sværhedsgrad

Datafisk er et kortspil, hvor eleverne på en legende måde hurtigt får erfaringer med, hvad data er, og hvordan forskellige datatyper deles og bruges. Spillet lægger op til samtaler om digital adfærd, privatliv og dataetik og giver en konkret indgang til arbejdet med teknologiforståelse i grundskolen.

Eleverne spiller efter reglerne fra det klassiske spil Fisk, men i Datafisk handler det om at samle stik med datatyper som fx billeder, helbredsoplysninger og interesser.

Efter spillet arbejder klassen med at sortere og klassificere datatyperne og taler om, hvilke data man kan eller bør dele – og med hvem.

Hvis I vil arbejde videre, kan I afslutte med aktiviteten Datadysten, hvor eleverne i grupper designer deres eget sociale medie og tager stilling til målgruppe, funktioner samt hvilke data, der skal indsamles.

Læs mere her under Datafisk 2. runde.

I kan også vælge aktiviteten Hvilke data bruger tjenesterne?, hvor eleverne undersøger, hvilke datatyper kendte digitale tjenester bruger, og vurderer dem fra to perspektiver: Hvor følsomme er dataene for dem selv, og hvor stor værdi har de for tjenesten? Aktiviteten lægger op til refleksion og dialog om de data, vi deler, når vi bruger digitale tjenester.

Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app

Kapitler

Dette er en kortere version af Datafisk, hvor der stoppes efter ca. 10 minutter:

Der spilles efter de traditionelle regler for Fisk, hvor det gælder om at samle stik. Et stik indeholder samme datatype i alle fire farver: gul, grøn, blå og orange.

Bland alle kortene og læg dem med bagsiden opad på midten af bordet. Hver spiller trækker syv kort op på hånden.

Eksempel på spillets forløb:

Spiller A spørger spiller B: “Må jeg bede om alle dine private billeder”

Spiller B har ikke har nogen og svarer: “Datafisk”, og A trækker et nyt kort fra bordet, hvorefter turen går videre til den næste omkring bordet.

eller

Spiller B har et eller flere kort med den efterspurgte data og afleverer, hvorefter spiller A får lov til at spørge igen, indtil en spiller siger “Datafisk”.

Sådan gør I:

Fjern bunken af kort i midten af bordet
Læg de kort – I har på hånden + jeres stik – ind midt på bordet med datatypen opad
Drøft, hvordan I vil klassificere/opdele de forskellige datatyper
- Er der nogle datatyper, I ikke vil dele?
- Er der nogle datatyper, I er ok med at dele – og med hvem?
  - Private virksomheder
  - Offentlige institutioner
- Er I enige?

I denne aktivitet arbejder eleverne videre med datatyperne fra Datafisk og undersøger dem i relation til digitale tjenester, de kender fra deres hverdag.

Først skal eleverne overveje, hvilke datatyper forskellige tjenester bruger. Derefter undersøger de dataene fra to perspektiver: Hvor følsomme oplever de selv dataene? og hvor stor værdi kan dataene have for tjenesten?

Det skal I bruge:

Et sæt Datafisk-kort pr. gruppe
Dækkeserviet med de fire tjenester og koordinatsystem

Hvilke data bruger tjenesterne?

Eleverne går sammen i grupper på fire og spreder Datafisk-kortene ud med datatypen opad.

Gruppen skal nu vælge og placere de datatyper, som de mener, de enkelte tjenester bruger:

Snapchat
Ønskeskyen
Google Maps
ChatGPT

Bed eleverne tale sammen om deres valg undervejs. Hvorfor kan en bestemt datatype være interessant for netop denne tjeneste? Kan den samme datatype være relevant for flere tjenester? Hvis der er andre og mere relevante tjenester for eleverne, kan I blot vælge disse i stedet for.

Lærernote:
Aktiviteten bygger på en form for reverse-tænkning. Eleverne tager udgangspunkt i en kendt digital tjeneste og tænker baglæns: Hvilke data kan tjenesten bruge, og hvilke data giver vi den adgang til, når vi bruger tjenesten?

Eleverne forventes ikke at kende de korrekte svar på forhånd. Pointen er, at de opstiller hypoteser, argumenterer for deres valg og bliver nysgerrige på, hvilke data digitale tjenester faktisk indsamler og anvender. Oplysninger om dette kan bl.a. findes i tjenesternes brugsvilkår og privatlivspolitikker.

Hvad er dine data værd?

Når grupperne har placeret datatyperne, vender de dækkeservietten om.

Hver gruppe vælger én af de fire tjenester og tager de datatyper med, som de har placeret ved tjenesten.

Datatyperne skal nu placeres i et koordinatsystem ud fra to spørgsmål:

Hvor følsom er datatypen for dig som bruger?
Hvor stor værdi har datatypen for tjenesten?

Eleverne placerer kortene i koordinatsystemet og begrunder deres valg over for hinanden.

Lærernote:
De to akser repræsenterer bevidst to forskellige perspektiver. På den ene akse vurderer eleverne dataene fra deres eget perspektiv: Hvor følsomme oplever de selv, at oplysningerne er? På den anden akse forsøger de at se dataene fra tjenestens perspektiv: Hvor værdifulde kan oplysningerne være for tjenesten?

Der er ikke nødvendigvis ét rigtigt svar. Det centrale er elevernes begrundelser og den dialog, der opstår. En datatype, som en elev ikke selv oplever som særlig følsom, kan samtidig have stor værdi for en digital tjeneste.

Fælles opsamling

Sammenlign gruppernes placeringer og brug forskellene som afsæt for en fælles samtale.

I kan fx tale om:

Hvilke datatyper vurderede I som mest følsomme?
Hvilke data tror I har størst værdi for tjenesterne – og hvorfor?
Var der data, som ikke var særligt følsomme for jer, men som I vurderede havde stor værdi for tjenesten?
Var I enige om, hvilke data der var følsomme?
Hvorfor kan forskellige tjenester være interesserede i forskellige typer data?
Hvordan kan vi finde ud af, hvilke data en tjeneste faktisk indsamler?