Byg en zoo - elevproduktioner
U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Byg en dyrevenlig zoo

  • Fag Natur/teknologi
  • Emne Design
  • Trin Mellemtrin, Udskoling
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

I dette undervisningsforløb arbejder eleverne med konstruktioner af zoologiske haver.

Forløbet kan tilpasses både mellemtrin og udskoling.

Forløbet kan tænkes som en del af undervisningen i naturfag og eventuelt matematik, hvor man kommer omkring følgende områder.

Biologi

  • Kendskab til zoologiske haver og argumenter for og imod
  • Kendskab til dyrevelfærd
  • Kendskab til klassifikation af arter
  • Kendskab til dyrs tilpasning til levevilkår
  • Viden om dyrs krav til levesteder og føde

Geografi

  • Kendskab til forskellige typer af klimaforhold/levevilkår

Matematik 

  • Anvendelse af areal og rumfangsbegreber

 

Eleverne skal undersøge nogle af argumenterne for og imod zoologiske haver. De skal ligeledes få viden om forskellige dyrs tilpasning og behov.

Den viden skal de bruge til at skabe deres eget bud på en dyrevenlig indhegning i en designproces med muligheder for forskellige progressionsmuligheder.

Eleverne arbejder i grupper. Hver gruppe arbejder med et specifikt dyr gerne fra hver sin verdensdel.

Klassen for således til sidst bygget en zoologisk have med flere forskellige dyr fra forskellige geografiske områder.

 

Produkt

Klassen – en model af en dyrevenlig zoologisk have med dyr fra alle verdensdele, som kan vises for venskabsklasser 

Elevgruppe – en model af en enkelt dyrs indhegning med tilhørende forklaring/præsentation af 

  • Selve dyret
  • Dyrets levested
  • Hvordan indhegningen er særligt tilpasset dyret?
  • Ekstra udfordring (en interaktiv dimension i modellen)

 

Struktur i forløbet

Forløbet er bygget op omkring designprocesser og designprocesmodellen.

Eleverne er i forløbet flere gange igennem modellens faser.

Indledningsvist skal der i undersøgelsesfasen hentes viden om zoologiske haver og argumenter for og imod, samtidig med der arbejdes med viden om klassifikation og systematik og forskellige verdensdeles kendetegn og dyreliv.

I idegenereringen skal eleverne vælge verdensdel og dyr og i gang med at lave forslag til deres indhegning. Inden de skal i gang med at få idéer til indhegningen, skal de undersøge og få viden om deres dyr og dyrets særlige tilpasning.

I fabrikationsfasen bygger eleverne deres indhegning og alt efter tid og fagligt niveau indarbejdes der forskellige elementer af teknologi.

Eleverne præsenterer og argumenterer for deres indhegning, når klassens dyrevenlige zoo vises frem.

Kapitler

Undersøgelsen er delt i forskellige faser.

Eleverne arbejder i grupper.

I første del undersøger eleverne forskellige zoologiske haver med fokus på argumenter for og imod zoologiske haver. Læreren kan alt efter klassetrin udvælge eksemplariske tekster eller medier, der understøtter elevernes argumentation.

I anden del udvælger eleverne i gruppen et dyr. Nu skal de finde viden, om netop dette dyrs tilpasning til omgivelserne og særlige krav til habitat og føde. De skal ligeledes finde viden om det område,  det pågældende dyr lever i.

Den viden eleverne får, kan eventuelt formidles til de øvrige grupper eller en enkelt makkergrupper for at hjælpe eleverne med at optimere deres viden.

Eksempel på strukturering af undersøgelsesfasen

Her kan der med fordel justeres i dybden af undersøgelserne alt efter tidsramme, klassetrin og fagligt niveau

Zoologiske haver

Eleverne læser forskellige korte artikler om argumenter for og imod zoologiske haver.

Introartikel fra Kristelig Dagblad med argumenter for og imod zoologiske haver

  •  Læs artiklen
  • Hvilke argumenter synes du, er de bedste for og imod zoologiske have?

Argumenter for zoologiske haver – Københavns Zoo

Læs artiklen

Svar på spørgsmål undervejs

Afsnit 1 – Hvorfor en Zoo, Hvad er formålet med zoologiske haver, Forvaltning af dyrebestanden?

  1. Hvad er formålet med zoologiske haver?
  2. Hvilke 4 hovedaktiviteter skal sikre det formål?
  3. Hvilke faktorer nævnes som nødvendige i en god zoo-drift?

Afsnit 2 – Hvad gør ZOO for at sikre dyrenes velfærd, Har dyr i fangenskab nok plads?

  1. Hvordan designes et dyreanlæg?
  2. Hvad har større værdi end størrelsen på anlægget?
  3. Hvorfor?

    Argumenter mod zoologiske haver – Dyrenes beskyttelse

    Kig på artiklen

    Svar på spørgsmål

    1. Hvad er de vigtigste formål med zoologiske haver i dag? (se 2. afsnit i artiklen)

    2. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er der en række “individuelle” dyr, der bør have plads i de zoologiske haver. Hvor kommer disse dyr fra? (se afsnit 4)

    3. Forklar begreberne bæredygtighed, dyreredning og dyrevelfærd.

    4. Hvilke dyr (giv 3 eksempler) vil i fremtiden ikke være at finde i zoo, hvis det står til Dyrenes Beskyttelse?

    5. Hvilke ny gruppe af dyr vil i fremtiden være flere af i de zoologiske haver?

    6. Vil der i fremtiden leve dyr i zoo som “kun” er der fordi, de er fascinerende  – ifølge Dyrenes Beskyttelse?

    Eksisterende zoologiske haver

    Eleverne skal i grupper vælge en af følgende zoo-parker om finde viden om parken. Her henvises til parkernes egen hjemmeside med deres beskrivelser om parken.

    • Kbh Zoo
    • Odense Zoo
    • Aalborg Zoo
    • Ree Park
    • Givskud
    • Skandinavisk Dyrepark
    • Knuthenborg Safari
    • Randers Regnskov
    • Aqua

    I skal kort præsentere jeres arbejde i en kort pitch for læreren. Pitchen skal vare præcis 1 min og 40 sek.

    I skal omkring følgende 5 punkter

    • Parkens størrelse/areal – Areal til indhegning
    • Hvilke dyr? – særlige krav
    • Hvordan arbejder parken med dyrevelfærd?
    • Mål med parken – hvilke mål har parken?

    Klassifikation

    Overvej følgende

    Når du/man går i zoologisk have, kan du godt kende forskel på de forskellige dyr. Du kender formentlig mange af dyrenes navne på forhånd.

    Måske kan du også se, at nogle dyr ligner hinanden mere end andre.

    1. Skriv to eksempler på dyr, der ligner hinanden.
    2. Hvornår er det samme slags dyr? Hvad kalder man det?
    3. Vi har navne for de fleste dyr på dansk. Hedder dyrene det samme på andre sprog?
    4. Hvordan kan forskere/biologer/dyrelæger verden over sikre sig, de taler om samme dyr?

    Bliv klogere – læs her

    Del 1

    1. Svar på spørgsmålet om egernet
    2. Forklar, hvad der kendetegner dyr af samme art?
    3. Denne forklaring kaldes det biologiske artsbegreb – Hvornår er det svært at bruge?
    4. Hvad gør man så?

    Del 2 Biologi.gyldendal – Bliv endnu klogere 

    1. Hvem grundlagde den særlige biologiske klassifikation?
    2. Hvor mange riger inddeler vi levende organismer i nu?
    3. Kan du ud fra biologisk klassifikation sige, hvilket dyr vi er mest i familie med?
      1. Snegl
      2. Chimpanse
      3. Pingvin
      4. Blåhval
    4. Nævn 3 ting om Carl von Linné

    Verdensdele 

    Som intro til valget af verdensdele ses introen til programmerne i “7 kontinenter en klode”, som kan bookes på mitcfu.dk

    Herefter noteres særlige kendetegn/karakteristika for de enkelte verdensdele.

    Idégenerering sker over forskellige elementer. Først skal eleverne drøfte, hvilken verdensdel og hvilket dyr de vil arbejde med. For diversiteten i klassens zoologiske have anbefales det, at eleverne vælger forskellige verdensdel.

    Til eleverne kan

    I skal i gruppen blive enige om, hvilken verdensdel I gerne vil arbejde med.

    Grupperne skal vælge forskellige verdensdele.

    Når man har valgt, skal man begynde at undersøge, hvilket dyr man gerne vil arbejde med.

    Husk følgende overvejelser

    • Det skal være et dyr, der lever i verdensdelen
    • Det skal være et interessant dyr, som man gerne vil se i zoologisk have

    Jeres valg skal godkendes af jeres lærer.

    Inden eleverne skal i gang med at designe indhegning skal de hente noget viden om det dyr de vil arbejde med.

    Eleverne skal nu lave forskellige skitser eller mock ups af den indhegning, de vil lave til deres dyr.

    Det er en god idé, at eleverne arbejder med at lave forskellige skitser.

    Eleverne præsenterer kort deres skitser for læreren med argumenter for, hvordan netop deres indhegning tilgodeser det enkelte dyr.

    I denne del bygger eleverne deres indhegning. Læreren kan eventuelt styre udvalget af materialer.

    Ramme til at stilladsere fabrikationsdelen – Hvad skal eleverne være opmærksomme på?

    Husk der er følgende krav til opgaven

    I skal kunne fortælle om 

    • Selve dyret 
      • Hvad kendetegner det? (Form, Farve, Fjender, Føde) 
    • Hvordan dyret er klassificeret, og hvad klassifikation er?
    • Dyrets levested – Hvad kendetegner det sted, dyret findes i naturen?
    • Hvordan jeres anlæg er tilpasset dyret? 
      • mad
      • motion 
      • miljø
      • naturlig adfærd
    • Hvordan I har brugt digital teknologi til at designe?  

    Husk, at det, I fortæller, skal kunne forstås af elever i 2.klasse

    Her kan man arbejde med at koble teknologi på forløbet.

    Det kan eventuelt gøres via Makey Makey og deres poster app

    Her kan eleverne tilføje lydklip, indtaling, billeder og videoer, som kan understøtte og formidle noget af den viden, de har om deres dyr.

    Afhængig af tid og formål med forløb, kan der laves et designbenspænd, hvor eleverne skal koble en microbit på deres indhegning.

    Præcis hvad er meget op til den enkelte lærers vurdering baseret på egne og elevernes kompetencer med microbit.

    Eksempler kunne være: Lys, lyd eller bevægelse ved bestemte hændelser i indhegningen.

    Se eventuelt forskellige microbit-ressourcer her på sitet.

    Eleverne præsenterer deres indhegning med argumenter for udseende og design baseret på viden om dyrets tilpasning.

    Der kan med fordel præsenteres for forældre, venskabsklasser eller lignende.

    Makey Makey

    Micro:bit version 1

    Micro:bit version 2

    Micro:bit med udstyr

    Ikke alle materialer er tilgængelige på alle centre

    Materialet er udarbejdet af
    CFUmaker, Christian Rodbjerg Jensen