Forløbets formål er at lade eleverne arbejde med materialeeksperimenter i Håndværk og Design.
Eleverne kan kombinere fysiske materialer og fabrikationsteknologier og dermed udvikle nye måder at designe, undersøge og fremstille produkter på.
Derudover er der fokus på at skærpe elevernes opmærksomhed omkring produkters æstetiske udtryk.

Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app
Når vi skærer os i fingeren og rækker ud efter plasteret eller slår armen og henter trekantforbindingen eller gazebindet, ser vi ned i en førstehjælpskasse. Materialerne i førstehjælpskassen er måske kedelige at se på. I dette forløb arbejder eleverne med broderikodeprogrammet TurtleStitch og redesigne materialerne i førstehjælpskassen.
Når man arbejder med TurtleStitch, er det vigtigt at tænke over arbejdsgangen, så sværhedsgraden ikke bliver for stor. Afsæt tid til at eksperimentere med programmet og maskinen, så eleverne bliver fortrolige med, hvordan blokkodning omsættes til broderi. En ide kan være at afsætte en lektion teknologilaboratorie, hvor eleverne prøver sig frem, deler erfaringer og får ejerskab over både broderimaskinen og koden.
1. Find en trekantforbinding eller gazebind i førstehjælpskassen.
2. Kod et mønster eller et motiv i broderikodeprogrammet Turtlestich.
3. Når det færdige program skal overføres til broderimaskinen klikkes på Export as DST nederst i højre hjørne, filen gemmes på et usb-stik, som derefter kan indsættes i broderimaskinen og læses som færdig broderifil.
4. Lad broderimaskinen brodere på trekantsforbindingen eller gazebindet.
Når eleverne er færdige med deres designs, skal de afprøves på forskellige bamser, som skal være en del af bamsehospital.
De store elever inviterer de yngste elever på skolen til besøg på bamsehospitalet. Her fortæller eleverne om de små ulykker, som bamserne kan komme ud for. De instruerer de yngre elever i, hvordan småskader kan håndteres. Eleverne viser, hvordan
fx trekantsforbinding og gazebind skal håndteres ved hjælp af de produkter, de har designet. Måske er der en bamse, elev eller en skoleleder der gerne vil være testperson?
HER finder du videoer, der viser hvordan du nemt og sikkert kan komme i gang med TurtleStitch.
Derudover kan du finde film og tv-udsendelser på Mitcfu.dk, som kan bruges til at introducere eleverne for broderiets historie.
Kvindelige dyder: https://link.mitcfu.dk/m/TV0000016651
Mysteriet om Bayeux-tapetet: https://link.mitcfu.dk/m/TV0000126904
Handmade by Sarah Becker: https://link.mitcfu.dk/m/TV0000023397
Find vejledninger til broderimaskinen på HER
Her er en liste over relevante materialer på mitcfu som kan bruges til denne ressource. Klik på materialet for at gå til mitcfu.
Ikke alle materialer er tilgængelige på alle centre. Måske kan du finde alternativer eller inspiration her:
Her er en liste over relevante materialer på mitcfu som kan bruges til denne ressource. Klik på materialet for at gå til mitcfu.
Creative Commons - CC/BY/NC/SA
Nedenfor vises ressourcer som er udvalgt baseret på tags
Nedenfor vises ressourcer indenfor samme emne