Når elever arbejder med makerprojekter, opstår der masser af læring: de prøver sig frem, bygger om, finder løsninger, samarbejder og får idéer, de ikke vidste, de havde.
Men ofte er meget af denne læring usynlig for dem selv.
Med læringsdimensionerne fra Exploratorium kan eleverne, efter de har afsluttet deres projekt, opdage og sætte ord på, hvad de faktisk har gjort og lært.
Ressourcen her giver en enkel måde at evaluere makerprojekter på, hvor eleverne arbejder frit og eksperimenterende, og først bagefter reflekterer over processen ved at krydse af i de læringsdimensioner, de har brugt. Det giver indblik, sprog for læring og fokus på vigtige færdigheder, der kan være svære at se i farten.

Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app
Eleverne arbejder som de plejer og skaber deres projekter uden at kende læringsdimensionerne. Først når produktet er færdigt, præsenteres dimensionerne, og eleverne bruger oversigten som et simpelt afkrydsningsark. Her markerer de, hvilke dimensioner de har brugt, og giver korte eksempler fra deres proces.
Det kan tage kort tid, og kan skabe et tydeligt billede af en del af deres egen læring.
De fem læringsdimensioner
De fem dimensioner fra Exploratorium beskriver typiske måder, elever lærer på i makerprocesser:
Initiativ & intentionalitet – at sætte mål, tage kreative risici og justere efter feedback.
Problemløsning & kritisk tænkning – at fejlfinde, afprøve løsninger og bryde problemer ned.
Socialt & emotionelt engagement – at samarbejde, hjælpe, dele ideer og føle ejerskab.
Kreativitet & selvudfoldelse – at arbejde legende, bruge materialer på nye måder og koble projektet til egne interesser.
Konceptuel forståelse – at undersøge, teste, stille spørgsmål og forklare, hvorfor noget virker.
Hvorfor først introducere dimensionerne bagefter?
Når eleverne ikke på forhånd ved, hvad de “skal leve op til”, arbejder de mere frit, undersøgende og modigt. Det giver et autentisk blik på den læring, der faktisk har fundet sted. Når de bagefter møder dimensionerne, kan de genkende sig selv i dem – og opdage læring, der ellers ville være gået under radaren.
Hvad får elever og lærere ud af det?
Synlig læring: Eleverne ser deres egne styrker og strategier.
Fokus på almenfagligheder: Problemløsning, samarbejde, kreativitet og udholdenhed bliver tydelige.
Fælles sprog: Klassen kan lettere tale om proces, udvikling og læring.
Maker-tilgang til evaluering: Refleksionen handler om, hvordan de har arbejdet – ikke om at finde det rigtige svar.
Forslag til praksis
Brug afkrydsningsarkene efter alle typer makerprojekter.
Lav kort opsamling i plenum, hvor elever deler eksempler.
Gem arkene som dokumentation og progression.
Brug dimensionerne som inspiration til at tilpasse aktiviteter, materialer og facilitering.

Du kan downloade pdf’en med oversigten fra Exploratorium HER .
og læse mere på deres hjemmeside
Creative Commons - CC/BY/NC/SA
Nedenfor vises ressourcer som er udvalgt baseret på tags
Nedenfor vises ressourcer indenfor samme emne