Quick Draw - lær om maskinlæring
U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Quick, Draw! – lær om maskinlæring

  • Fag Teknologiforståelse
  • Emne Teknologiforståelse
  • Trin Mellemtrin, Udskoling
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

Quick, Draw! er et onlinespil lavet af Google, hvor du bliver bedt om at tegne forskellige ting – som fx en hund, en pizza eller en bil – på bare 20 sekunder. Mens du tegner, forsøger en kunstig intelligens at gætte, hvad det er, du tegner – lidt ligesom i Tegn og gæt.

Spillet er en slags mini-version af kunstig intelligens, hvor eleverne kan opleve, hvordan en computer lærer af millioner af tegninger fra mennesker over hele verden.

I denne aktivitet undersøger eleverne, hvordan maskinlæring fungerer – og hvordan computere lærer af data. De oplever, hvordan mønstre i tusindvis af tegninger kan bruges til at genkende nye billeder, men også hvordan og hvorfor algoritmer kan tage fejl.

Forslag til aktiviteter

1. Tegn

Lad eleverne prøve spillet og tegne de seks ting, computeren foreslår.
Tal bagefter om, hvornår computeren gættede rigtigt – og hvorfor den måske tog fejl.

2. Undersøg

Gå ind på Quick, Draw! Datasets og se, hvordan millioner af tegninger gemmes som data.
Hvad lægger computeren mærke til? Hvilke mønstre kan I selv finde i tegningerne?

3. Tal om

  • Hvordan tror I, at computeren kan gætte vores tegninger?
  • Hvor møder I ellers computere, der prøver at “gætte” noget – fx på mobilen eller nettet?
  • Hvornår er det en god idé, at en computer gætter – og hvornår ikke?

 

Aktiviteten hænger godt sammen med Dear Data og Ansigtsgenkendelse – kan du kende mig?

Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app

Materialet er udarbejdet af
CFUmaker, Anja Emilie Madsen, Mark Krogh Holler
Creative Commons - CC/BY/NC/SA
Læs om rettighederne til dette materiale »