Tinkering på Svends værelse

Før skruetrækkerne kommer frem, skal vi stoppe op og være nysgerrige. I denne fase betragter eleverne legetøjet som en Black box fuld af hemmeligheder.

• Aktivitet: Eleverne undersøger legetøjet udefra. De trykker på knapperne, lytter til lydene og mærker vibrationerne, hvis den virker. Ellers forstiller de sig hvad der ville ske hvis den virkede.

  • Samtale: “Hvad tror I, der får hunden til at gø? Er det en lille nisse derinde? Er det magi? Eller er det noget, I kender fra jeres cykel eller en fjernbetjening?”

  • Opgave: Eleverne skal tegne en “Røntgen-tegning”. De tegner legetøjet, som de tror, det ser ud indeni. Tegn tandhjul, elastikker, magisk støv eller mikrochips. Det gælder om at visualisere deres umiddelbare tanker og hypoteser.

• Hvorfor: Her aktiveres elevernes forforståelse. De kobler det ukendte til noget, de kender i forvejen (f.eks. “den snurrer ligesom min el-tandbørste”). Det styrker deres evne til at opstille hypoteser og gør overgangen til den virkelige undersøgelse (Fase 1) langt mere spændende, fordi de nu skal tjekke: Havde jeg ret?

I den første fase skal eleverne være nysgerrige på, hvordan tingene er sat sammen. De skal ikke være bange for at ødelægge, men se det som en opdagelsesrejse.

• Aktivitet: Eleverne vælger et stykke legetøj og skiller det ad. Hvad er der indeni? Hvordan virker mekanikken i bilen, eller hvad får bamsen til at sige en lyd?

• Hvorfor: Eleverne får en “håndens erfaring” med materialer og mekanik. De lærer at se teknologi som konstruerede objekter, der kan åbnes, forstås og ændres.

Nu skal de løse dele samles på nye måder. Her gælder det om at tænke vildt og eksperimentere sig frem – også kaldet bricolage.

• Aktivitet: Eleverne kombinerer dele fra forskellige stykker legetøj. Måske får dinosaur-kroppen et dukkehoved, eller racerbilen får vinger. De bruger limpistoler og tape til at samle deres nye “Frankenstein”-skabninger.

• Hvorfor: Her er fokus på konstruktionisme – at lære ved at bygge. Eleverne oplever glæden ved at skabe noget unikt og træner deres evne til at løse problemer, når limen ikke holder, eller balancen driller.

Teknologi og konstruktion får værdi, når det sættes ind i en kontekst. I den sidste fase skal eleverne give deres skabning en identitet.

• Aktivitet: Eleverne digter en historie om deres nyskabte væsen. Hvad hedder den? Hvor bor den? Hvad er dens “superkraft”? De kan præsentere den mundtligt, lave en lille stop-motion film eller skrive et skilt til en udstilling.

• Hvorfor: Ved at koble en fortælling på det fysiske objekt, arbejder eleverne med dannelse og meningsskabelse. Det transformerer den “døde” ting til et personligt objekt med betydning.