Aktivistiske klistermærker

Forløbet introducerer eleverne til aktivisme gennem arbejdet med billedudtryk, tekstudtryk og visuelle handlinger. Eleverne undersøger, hvordan kunstnere og aktivister bruger symbolske billeder, korte udsagn, humor, provokation eller følelser til at skabe opmærksomhed om en sag.
Udgangspunktet er spørgsmål som:

• Hvilken sag brænder du for?

• Hvem vil du påvirke?

• Hvordan kan billeder, symboler og farver vække følelser eller skabe handling?

Inspiration fra tv-udsendelser

Eleverne kan se én eller flere af følgende tv-udsendelser, som hver viser forskellige former for aktivistiske handlinger, strategier og udtryk:

• Kobra Aktivisme (2012, 29 min) – giver et bredt indblik i moderne aktivistiske kunsthandlinger.

• Salon K: Flygtningekrisen i kunsten (2015, 28 min) – viser, hvordan kunst kan skabe empati, debat og engagement.

• Den kgl. danske hesteslagter – Bjørn Nørgaard (2007, 149 min) – dokumenterer en kendt, kontroversiel kunstaktion, der kan åbne for samtaler om etik, provokation og politisk kunst.

• En bizar turistattraktion (Atomkraft – ja tak!-serien, Anders Lund Madsen) – viser en humoristisk, undersøgende og stedsspecifik tilgang til aktivisme.

Alle tv-udsendelser kan findes på mitcfu.dk 

Efterfølgende arbejder eleverne med at sætte ord på deres kropslige og følelsesmæssige reaktioner:

• Hvilke scener ramte?

• Hvor i kroppen mærker man det – i hovedet (tanke), hjertet (følelse), hænderne (handling), maven (uro/mod)?

• Hvilke virkemidler gjorde mest indtryk?

Dette skærper elevernes blik for strategier, de selv kan bruge i deres klistermærkedesign.

Eleverne følger en kreativ designproces, hvor de:

1. Vælger en sag, der vækker følelser, frustration eller håb.

2. Formulerer et udsagn, der er kort, præcist og let at aflæse i lille format.

3. Eksperimenterer med symboler, farver og former, der forstærker budskabet.

4. Skitserer 2–3 forskellige idéer og vælger den mest effektive.

5. Producerer klistermærkerne, enten digitalt med folieskærer eller analogt med folie og tusser.

6. Sætter deres klistermærker i spil i skolens rum eller i det offentlige rum.

Den digitale proces giver eleverne mulighed for at arbejde med professionelt grafisk udtryk.

A. Digitalt design

I fx Photopea eller andet digitalt designprogram arbejder eleverne med:

• layout af tekst (typografi, hierarki, kontrast)

• symboler og ikoner, der kan skæres i folie

• enkle, tydelige grafiske former

• farvesammensætning og visuel balance

Designet skal kunne fungere i ét lag eller få lag, så det egner sig til at blive skåret.

B. Klargøring til skæring

Eleverne tilpasser filen med:

• rene outlines

• sammenhængende linjer

• passende størrelse (typisk 5–10 cm)

• valg af folie ud fra udtryk: mat, blank, neon, metallic eller farvet

C. Produktion og opsætning

1. Skær designet på folieskæreren.

2. Fjern overskydende materiale (“weeding”).

3. Brug transferfolie til at overføre motivet.

4. Sæt klistermærket op, fx:

   • på skolens område

   • på egen computer eller cykel

   • på relevante steder i lokalområdet

   • på objekter, der understreger budskabet (skraldespande, cykelstativer, lygtepæle etc.)

Placeringen bliver en del af den aktivistiske handling og kommunikation.

Den analoge proces læner sig op ad DIY- og street-art-traditioner.

A. Formgivning

Med selvklæbende folie kan eleverne:

• klippe cirkler, talebobler, geometriske eller organiske former

• lave symboler i flere lag (fx hjerter, lyn, fredstegn, silhuetter)

• skabe kontraster ved at kombinere farver

Der arbejdes intuitivt, eksperimenterende og håndgribeligt.

B. Tilføj tekst og detaljer

Permanente tusser giver mulighed for:

• håndskrevne slogans

• grove, grafiske linjer

• små illustrationer

• markeringer, der understreger udsagnet

Resultatet bliver ofte råt, personligt og hurtigt at producere – som mange aktivistiske klistermærker i bybilledet.

C. Produktion og opsætning

1. Skær designet på folieskæreren.

2. Fjern overskydende materiale (“weeding”).

3. Brug transferfolie til at overføre motivet.

4. Sæt klistermærket op, fx:

   • på skolens område

   • på egen computer eller cykel

   • på relevante steder i lokalområdet

   • på objekter, der understreger budskabet (skraldespande, cykelstativer, lygtepæle etc.)

Placeringen bliver en del af den aktivistiske handling og kommunikation.

Her til højre er der eksempler med en analog proces med elever fra 10 forskellige elevråd i en kommune. 

Klistermærker som aktivistisk handling i det offentlige rum

Eleverne kan vælge at placere deres klistermærker i rum, hvor budskabet giver mening og kan skabe opmærksomhed. Det kan være:

• på skolens vægge, døre, skraldespande, borde, gelændere

• i byens rum – lygtepæle, stopbænke, cykelstativer, infotavler

• på personlige ejendele (drikkedunk, mobil, cykel)

Eleverne overvejer:

• Hvor møder målgruppen budskabet?

• Hvordan forandrer placeringen betydningen?

• Hvilken reaktion håber de at skabe?

Her bliver aktivisme konkret og kropslig.

Dokumentation og præsentation

Eleverne kan vælge mellem flere præsentationsformer:

• Fotodokumentation: før/efter-billeder, nærbilleder, kontekstbilleder.

• Miniudstilling: fx “Aktivisme i min by” eller “Stemmer i rummet”.

• Lyttetur: Elever viser deres klistermærke frem og fortæller om sagen, virkemidlerne og valg af placering.

• Digital udstilling: fx en fælles Padlet, slideshow eller plakatserie.

• Manifest: Klassen samler alle slogans i et fælles “Manifest for forandring”.