U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Lav et klistermærke

  • Fag Håndværk og design, Teknologiforståelse
  • Emne Design
  • Trin Udskoling, Ungdomsuddannelse
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

Solventprintere er rigtig fine til at arbejde med digitalt design og designprocesser. Prisen for en solventprinter er dog forholdsvis høj i forhold til almindelig skolebrug.

Til at lave et klistermærke, der kan printes med skæring rundt om motivet, skal du bruge:

  • Dit motiv som jpg eller png format. Motivet skal være fritskrabet.
  • Inkscape – gratis program til mac eller pc.
  • Downloades på https://inkscape.org/
  • En solventprinter. I dette tilfælde Roland BN-20A

 

Kapitler

Åben Inkscape og lav et nyt dokument.
Vælg “importer” og find billedet.

Import fra Inkscape

Du skal nu lave en skærelinje hele vejen rundt om motivet, så derfor gør du følgende:
Træk et rektangel rundt om motivet

Træk rektangel

Vælg “udfyldning og streg” for at indstille “Stregstil” til 1 px og stregfarven til en valgfri kontrast til dit motiv.

Vælg udfyld streg

Udfyldningsfarven skal være “ingen farve”

Vælg “bucket tool” (1) og klik inde i firkanten (2)
Du kan nu se en farvet markering hele vejen rundt om dit motiv (se næste billede)

Bucket tool

Nu vil du gerne slette det omkringliggende rektangel.
Vælg “node tool” (1) og klik på noden øverst i venstre hjørne (2)

node tool

Vælg “rediger” “marker alt” og tryk derefter på “delete”

rediger - marker alt - delete

Nu vil du lave den præcise streg, som maskinen skal skære efter.
Den kan du lægge direkte op ad motivet eller lidt forskudt.
Vælg “Sti” og “Dynamisk forskudt”

Dynamisk forskudt

Træk i noden til du har passende afstand mellem din figur og den lyserøde linje. Den lyserøde linje er den, som dit klistermærke vil blive skåret ud fra.

Beskæring til linje

Mens den lyserøde sti stadig er markeret trykker du på “sti” og derefter “objekt til sti”. Dette giver dig mulighed for at redigere i de enkelte punkter.

objekt til sti

Rektanglet rundt om skal fjernes.
Vælg “vælge værktøjet” (1) og klik på den ydre figur (2) og tryk derefter “delete”

vælge værktøj

I dette tilfælde ønsker vi ikke, at figuren skal skæres inde i bogstavet C.
Derfor skal vi nu redigere de punkter, som ikke skal skæres.
Gå til “node tool” (1) og klik derefter på de punkter, der skal slettes (2).
Du kan markere og slette flere på en gang, hvis du får behov for det.

Node tool og slette punkter

Nu vil du gerne lave dokumentet i en størrelse, der passer til dit motiv.
Dette er for at bruge mindst muligt materiale, når du printer.
Marker hele figuren ved at trykke “ctrl + a” og tryk derefter “Shift + ctrl + R” samtidig.
Nu skulle du gerne have en figur på en hvid baggrund, der passer sammen i størrelsen.

Tilpas størrelse

Gem figuren som pdf på et usb stik.
Vælg “fil”“gem som”

Ved computeren, der står sammen med printeren, åbner du programmet
“Versaworks”


Følgende skal kun gøres første gang printeren sættes op
Klik på tandhjulet (1) ud for en kø, der endnu ikke har nogle indstillinger. I dette tilfælde kø C.
Vælg derefter “Cut controls” og sæt flueben i “Cut all Paths” (3). Tryk “ok” og derefter “yes”  


Når du skal printe dit klistermærke gøres følgende:   

Vælg “File” og “Add job to queue” og derefter den rigtige kø.

Du kan tjekke dine skærelinjer ved at dobbeltklikke på dit klistermærke (1).
Når du ser røde stiplede linjer (2) viser de, hvor maskinen skærer materialet.
Du kan justere størrelse (3) og antal (4), hvorved du kan fylde hele rullens bredde ud.


Når du vil lave et print af flere klistermærker, importerer du alle filerne.
Herefter markerer du alle filer(1) og trykker efterfølgende på “nest” (2).
Herved ligger klistermærkerne sig ved siden af hinanden og sparer derved på foliet.

Når du er klar til at printe, klikker du først på “rip” (1) hvorved printet klargøres.
Derefter trykker du “print” (2) og venter på at printet bliver færdigt.

 

 

Materialet er udarbejdet af
CFUmaker, Jesper Homann
Creative Commons - CC/BY/NC/SA
Læs om rettighederne til dette materiale »