Dine favoritter Klik på for at gemme dine favoritter. 0 favoritter
Dine favoritter 0 favoritter
Billede af en læseborg lavet i pap.
U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Byg en læsehule

  • Fag Håndværk og design
  • Emne Design
  • Trin Mellemtrin
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

Dette undervisningsforløb er udviklet med inspiration fra håndværk og design lærer Mathias Hoff Sørensen fra Damagerskolen. Mathias har med 5. og 6. klasse i HD arbejdet med at lave en læseborg i pap, Makedo og 3D printede elementer til skolens bibliotek. På baggrund af forløbet er herunder skitseret et lignende forløb.  Forløbet kan tilpasses og videreudvikles efter de specifikke behov og ressourcer på din skole.

Kapitler

Forløbet er designet til elever på mellemtrinnet i faget Håndværk og Design.

Eleverne skal designe og bygge en stor læsehule i skolens bibliotek. Den skal fungere som en hyggelig hule eller et “rum i rummet”, hvor skolens elever kan finde ro til at læse.

  • Gennem arbejdet med at udvikle og bygge hulen, får eleverne mulighed for at kombinere kreativitet, genbrug og moderne teknologi.
  • De opnår eleverne praktisk erfaring med genbrugsmaterialer og bæredygtigt design.
  • De lærer at samarbejde om et større projekt og får forståelse for designprocesser og konstruktionsteknikker.
  • Eleverne anvender desuden teknologiske værktøjer som 3D-print og Makedo til at skabe funktionelle og æstetiske elementer.
  • Genbrugspap: – gerne tykt fx fra skærme og lignende
  • Makedo skruer
  • Makedoværktøj
  • 3D-printer til at printe forskellige hængsler, der kan bruges til at lave døre og andre bevægelige dele på borgen
  • Tuscher eller lignende til dekoration

Eleverne introduceres til projektet:

  • Formålet er at bygge en eller flere læsehuler, som kan bruges på skolens PLC/Bibliotek. Den skal bruges til at skabe små huler og kroge for elever, som er nede på biblioteket og som ønsker ro til læsning.

Der samtales om: Hvordan kunne sådan en hule se ud, og hvordan kan vi bygge en i pap? Det kunne være en læsetipi, en borg, en hobbithule eller noget helt andet. Diskuter med eleverne, hvordan de ønsker den skal se ud, og hvilke funktioner den skal have (f.eks. døre, vinduer, og ruminddeling). Gå evt. ned og se stedet, hvor den skal placeres.

Elevernes dels i mindre grupper, og de brainstormer og skitsere deres idéer.

Herefter udvælges én idé, som klassen vælger at arbejde videre med.

Introducer eleverne til materialerne: Forklar, hvordan de skal bruge genbrugspap, Makedo skruer og 3D-printede dele.

Lad eleverne måle og skære pappet til i de nødvendige størrelser, og hjælpe hinanden med at 3D printe de hængsler mv. som skal bruges.

Eleverne lærer at bruge Makedo skruer til at samle pappet og skabe en stabil struktur.

Grupperne arbejder sammen om at samle de forskellige dele af hulen.

Eleverne bruger de 3D-printede hængsler til at montere døre mv

Undervejs vil eleverne skulle samarbejde og løse problemer, der opstår under konstruktionen.

Når hulen er samlet, dekorerer eleverne den med fx med tusch.

Eventuelle justeringer af strukturen kan foretages for at sikre, at hulen er sikker og funktionel.

Eleverne præsenterer deres færdige hule for resten af skolen.

Klassen drøfter, hvad de har lært gennem projektet, og hvordan de har samarbejdet om at løse opgaven. Der reflekteres desuden over brugen af genbrugsmaterialer og teknologi i designprocessen.

Materialet er udarbejdet af
CFUmaker, Helle Damgaard Melin, Mathias Hoff Sørensen
Creative Commons - CC BY NC
Læs om rettighederne til dette materiale »