Et badge er et mærke med et budskab, logo eller lignende, som kan sættes fast på f.eks. tøj og tasker. Badges er her lavet af metal med en sikkerhedsnål på bagsiden.
Badgemaskinen giver dig mulighed for at lade eleverne selv fremstille egne badges. Maskinen er meget enkel at bruge og kræver ingen særlige forkundskaber.
Badges kan indgå i mange forskellige fag. Du kan lade arbejdet med badges indgå i forskellige designprocesser eller du kan bruge badges i forskellige sammenhænge med kommunikation.
En bordstans kan hjælpe dig med at skære den helt rigtige papirstørrelse ud. Se mere i de skabeloner, du finder under supplerende materialer.

Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app
Badges kan bruges i mange forskellige fag. Fokus kan blandt andet være på selve design af badget eller/og på budskabet, det kommunikerer.

Læg de forskellige badgedele frem (forside, bagside med nål, papirmotiv og forsidefolie (mylar).
Placer badgeforsiden i bundmatrice A, så den skarpe kant vender ned af, og placer derefter først papirmotivet og dernæst forsidefolien (mylar) ovenpå forsiden. Sørg for at papirmotivet i matricen vender rigtig for dig, så motivet vender den rigtige vej, når du har samlet det færdige badge.
I bundmatrice B placerer du nu badgebagsiden, således at den spidse del af nålen vender ned i matricen, og den skarpe kant på badgebagsiden dermed vender op mod dig. Du skal nu sørge for at nålens ‘bagside’ er længst ud mod dig, sikrer du, at det færdige badge vender rigtig i forhold til både nål og motiv.
Drej svingpladen 90°, så bundmatrice A er direkte under topmatricen. Tryk maskinens håndtag helt i bund for at samle badgets forside. Skub herefter håndtaget tilbage på plads.
Drej nu svingpladen 180°, sådan at bundmatrice B er direkte under topmatricen. Tryk endnu engang håndtaget helt i bund. Du vil mærke, at der skal trykkes hårdere på håndtaget denne gang for at få det helt i bund. Kør igen håndtaget tilbage på plads.
Drej svingpladen tilbage, og du kan nu tage dit færdige badge op.

Her er en liste over relevante materialer på mitcfu som kan bruges til denne ressource. Klik på materialet for at gå til mitcfu.
Ikke alle materialer er tilgængelige på alle centre. Måske kan du finde alternativer eller inspiration her:
Her er en liste over relevante materialer på mitcfu som kan bruges til denne ressource. Klik på materialet for at gå til mitcfu.
Creative Commons - CC BY NC
Nedenfor vises ressourcer som er udvalgt baseret på tags
Nedenfor vises ressourcer indenfor samme emne