U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Teksperimentet

  • Fag På tværs af fag
  • Emne Makerteknologier
  • Trin Indskoling, Mellemtrin, Udskoling
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

Hvis du gerne vil arbejde med innovation og teknologi, så er Teksperimentet et godt sted at starte. Fonden for Entreprenørskab står bag Teksperimentet, som blev lanceret i 2019. 

Hvordan arbejder man?

På Teksperimentet kan du finde forløb, der strækker sig over flere dage, men det er også muligt blot at bruge et par timer på at lære en teknologi at kende. Til hver teknologi er der masser af videovejledninger, så eleverne kan lære i deres eget tempo – eventuelt i makkerpar.

Hvis du vil arbejde i flere dage, så er forløbene bygget op sådan, at du først vælger, hvilken teknologi I vil arbejde med. Derefter bruger I 1. dag på at lære teknologien at kende. Dag 2 er dagen, hvor I opfinder med teknologien og på dag 3 skal der bygges en opfindelse ved hjælp af teknologien. Vælger I forløbet til mellemtrinnet, skal I bruge de første to dage på selve teknologien – derfor er forløbet her på fire dage. 

 

Teknologierne

De teknologier I kan prøve kræfter med er til indskolingen: CoSpaces, Minecraft, Micro:bit og Tinkercad (3D-print). På mellemtrinnet udvides det med Scratch med eller uden Makey-Makey. Til udskolingen er det opdelt i fagene dansk, fysik og matematik/fysik. I dansk skal der udvikles en app. I fysik skal der bygges habitater på Månen eller på Mars. Dine elever skal selv vælge hvilket værktøj, de vil bygge habitaterne i. I fysik/matematik er det en datalogningsopgave med microbitten, hvor I arbejder med prototyper.

Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app