Tegn, beskriv og prompt et insekt med AI

Begynd med at genopfriske, hvad der kendetegner et insekt. Tal fx om:

• tredelt krop: hoved, forkrop og bagkrop
• seks ben
• ydre skelet.

Fortæl derefter eleverne, at de skal tegne deres eget insekt. Senere skal de beskrive tegningen for en AI, som skal forsøge at tegne det samme insekt uden at se originalen.

Det giver eleverne en konkret grund til at være præcise i både deres tegning og deres sprog.

Eleverne tegner først deres insekt med blyant og farvelægger derefter med farveblyanter.

Opfordr eleverne til at gøre sig umage, men samtidig holde tegningen forholdsvis enkel. Jo flere små detaljer de tilføjer, desto sværere bliver det at beskrive insektet præcist.

Der må gerne være plads til fantasi. Insekterne kan fx have englevinger, glorie, mønstre eller måske slå regnbueprutter. Det vigtigste er, at eleven efterfølgende kan sætte ord på det, der er tegnet.

Nu skal eleverne beskrive deres insekt med ord.

I de yngste klasser kan læreren skrive, mens eleven dikterer. Elever, der selv kan skrive deres beskrivelser, kan arbejde direkte ved computeren.

Hjælp eleverne med spørgsmål som:

• Hvordan ser kroppen ud?
• Hvilken form har kroppen? Hvor mange dele består den af?
• Hvilke farver har insektet?
• Hvilken farve har hovedet, kroppen, benene og eventuelle vinger?
• Hvordan ser benene ud?
• Hvor mange er der? Er de lange, korte, tykke eller tynde?
• Har insektet særlige detaljer?
• Har det fx følehorn, vinger, mønstre, øjne, glorie eller andre særlige kendetegn?

Jo mere præcist eleverne beskriver insektet, desto bedre mulighed har AI’en for at skabe et billede, der ligner.

Aftal en fælles stil

Hvis billederne skal kunne sammenlignes, kan læreren på forhånd beslutte en fælles billedstil og format. I det afprøvede forløb blev AI’en fx bedt om at lave et realistisk billede tegnet med farveblyant.

På den måde handler sammenligningen først og fremmest om elevernes beskrivelser og ikke om forskelle i billedstil.

Når AI’en har genereret et billede, sammenligner eleven det med sin egen tegning.

Spørg fx:

Hvad ligner? Hvad er anderledes? Hvad mangler?

Eleven forbedrer derefter sin beskrivelse og prøver igen.

Det er en vigtig del af aktiviteten. Eleverne oplever, at små ændringer i deres beskrivelse kan få betydning for resultatet, og at det ofte kræver flere forsøg at få AI’en til at skabe det ønskede billede.

Gem gerne både det første og det sidste AI-billede, så eleverne kan se, hvad der ændrede sig undervejs.

Print AI-billedet, og sæt det sammen med elevens egen tegning.

Hæng billederne op parvis, så klassen kan undersøge, hvor godt AI’en har fortolket elevernes beskrivelser.

I kan eventuelt også lade andre elever gætte, hvilke tegninger, beskrivelser og AI-billeder der hører sammen.

Afslut forløbet med en fælles samtale:

• Hvad var svært at beskrive?
• Hvad kom AI’en til at tegne rigtigt?
• Hvad misforstod AI’en?
• Hvilke ord eller detaljer gjorde en forskel?
• Hvordan kunne beskrivelsen gøres endnu mere præcis?
• Hvad har I fundet ud af om at beskrive noget for en AI?

Samtalen kan bruges til at sætte ord på en vigtig pointe: AI’en ved ikke, hvad eleven havde tænkt sig. Den arbejder ud fra den information, den får gennem beskrivelsen.

Start en ny samtale for hver elev
Tidligere beskrivelser i den samme AI-samtale kan påvirke de efterfølgende billeder. Start derfor gerne en ny samtale, når en ny elev skal beskrive sit insekt.

Brug flere computere, hvis det er muligt
Det kan tage tid at generere billeder og lave justeringer. Flere enheder gør det lettere at lade flere elever arbejde samtidig.

Vær opmærksom på elevernes formuleringer
Hvis eleverne selv skriver deres prompts, kan stavefejl eller ord med flere betydninger give uventede resultater. Brug dem gerne som anledning til at undersøge, hvorfor AI’en fortolkede beskrivelsen anderledes end forventet.