I februar 2020 blev der sat rekord for mængden af nedbør, nogensinde. Det resulterede i oversvømmelser mange steder, og ødelæggelser for millioner af kroner. Værst af alt er dog frygten for, at oversvømmelserne er en del af klimaforandringer, og derfor vil blive værre. Siden man begyndte at måle nedbør i 1874, kan man konstatere at nedbørsmængden er for opadgående. I løbet af februar måned 2020 er der gjort forskellige tiltag for at imødegå faren for oversvømmelse. Der lægges sandsække ved åer, søer og vandløb og desuden kampesten centrale steder, der skal fungere som bølgebrydere i tilfælde af storm. Oversvømmelse som en præsent fare i Danmark nu og i fremtiden, står centralt for forløbets problemfelt.
Forløbet arbejder indenfor området computationel tankegang. Gennem arbejdet med Micro:bit vil der blive arbejdet med kodning.
Der er varslet regn og fare for oversvømmelse i februar 2020. Hvordan kan vi designe et system til at hjælpe beboerne i Østerby?
Med dette forløb kan du arbejde med ovenstående problemstilling og designe og udvikle konkrete løsningsforslag, der kan bygges i virkeligheden. Forskellige komponenter kan indgå i løsningsforslagene og sammentænke de håndværksmæssige elementer med et teknologifagligt perspektiv. I forløbet foreslås blandt andet LED’er, buzz’er, vandpumpe, fugtighedsmåler og microswitch som relevante bud.
Elever skal designe et system til afhjælpning af problemet med oversvømmelser, herunder mulig konstruktion af dige.
Systemet kan fx:
Følgende er eksempler på tidsforbrug, baseret på valg af fagligt indhold.
Forløbet kan opbygges med udgangspunkt i naturfaglige problemstillinger såsom; Hvad er vandets kredsløb? Hvordan påvirkes nedbøren af det globale vejrsystem? Hvor i Danmark er man særligt udsat under perioder med megen nedbør?
For at kunne svare fyldestgørende på ovenstående problemer, skal eleverne have kendskab til fx vandets kredsløb og tilstandsformer, samt landskabsdannelse og istiden. Tidsforbruget til forløbet afgøres derfor bl.a. af hvor mange naturfaglige emner de arbejder med inden med oversvømmelsesproblematikken.
Som afslutning på forløbet kan eleverne fx fremlægge deres model af dige og brug af komponenter. Der kan med fordel laves en ramme for fremlæggelsen, som sikrer at eleverne forholder sig til konstruktionsvalg, samt naturfaglige forhold som er afgørende for disse.
Til dige: Vandtæt kasse(gennemsigtig), sand, småsten, jord, små grene, vand, osv.
Til løsning af problem: Micro:bit, fugtighedsmåler, buzzer, LED, vandpumpe
Ikke alle materialer er tilgængelige på alle centre
Nedenfor vises ressourcer som er udvalgt baseret på tags
Nedenfor vises ressourcer indenfor samme emne