Lego Spike Prime(LSP) er storebroderen til “Essential”, og bygger videre på muligheder for at designe og programmere i Legos inkluderende univers. Med fire indgange på den centrale styringshub, samt motorer, lys og sensorer, så er der rig mulighed for eleverne til at skabe med mange forskellige vinkler for øje. Derudover er Legos blokprogrammeringsinterface intuitivt og understøttet af mange vejledninger, så det er nemt at komme i gang med og opleve succes med. LSP understøtter en problemløsende og designende didaktik, hvor elevernes egne kreative idéer står centralt i udformningen af undervisningsaktiviteter. I det følgende præsenteres forskellige muligheder som man kan bruge i forbindelse med arbejdet med LSP i undervisningen.
Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app
Ressourcen som man bruger til arbejdet med LSP kan tilgås enten via browser eller ved at installere en app. Browserløsningen findes her. Link til download af app findes her.
Det første man skal gøre som bruger er at vælge hvilken version af Lego Spike man bruger og i dette tilfælde vælger man Prime.
Herefter ser arbejdsfladen ud som følger.
Der er flere muligheder for at starte arbejdet med LSP. Man kan starte med at afprøve de forskellige muligheder der er af motorer og sensorer.
En anden mulighed er muligheden for at begynde arbejdet ved at vælge en model fra listen. Denne mulighed inkluderer udelukkende konstruktionen af en Lego-model, altså uden programmering.
En tredje mulighed er at vælge et undervisningsforløb, hvor der er flere temaer at vælge imellem. Med undervisningsforløbene får man adgang til en række af større eller mindre forslag til aktiviteter i relation til det valgte forløb. Aktiviteterne relaterer sig til begreber som problemløsning, prototyper, algoritmer og evaluering m.m.
Når man vælger “modeller” i menuen til venstre og dernæst en af modellerne i listen, så får man en vejledning til at konstruere den valgte model. Her er “Breakdancer” valgt.
Nu kan man vælge imellem to forskellige vejledninger, som tilsammen udgør hele “Breakdancer” modellen.
I tilfældet her er “Breakdancerens ben” valgt, og det giver følgende startbillede på konstruktionsfasen.
Følger man vejledningen til ende, så ser sidste billede ud som følger.
Vælger man “undervisningsforløb” i menuen til venstre, så får man følgende skærmbillede.
I dette tilfælde vælges “Kickstart din virksomhed”.
Under “Kickstart din virksomhed” bliver man præsenteret for afskillige forslag til aktiviteter. Følgende skærmbillede fremkommer hvis man scroller nedad. I dette tilfælde vælges “Afgiv bestilling”.
Ved at trykke på start bliver man sendt direkte til det interface man bruger til at programmere LSP. Her får man vist en forkode og en videovejledning med forskellige forslag til modeller og vejledninger. Herfra vælger man selv hvilken af mulighederne man fortsætter med.
Er man ikke interesseret i hverken modeller eller undervisningsforløb, men er i stedet interesseret i at komme i gang med egne idéer, så kan man vælge “Nyt projekt” på forsiden.
Når man har valgt denne mulighed får man tre muligheder som hver repræsenterer hver sit niveau af kompleksitet i forhold til programmering af LSP. “Ikonblokke” ligner det mange kender fra fx Scratcjr, og er det mest simple af de tre programmeringsniveauer. “Ordblokke” ligner Scratch/Codinglab og er formodentlig det de fleste vil bruge når de arbejder med LSP. Den sidste mulighed “Python” er tekstprogrammering og indebærer en anden tilgang til programmering, som fordrer en anden tålmodighed og fejlmodighed end de andre muligheder gør.
Når man har valgt “Ordblokke” ser skærmbilledet ud som følger.
Interfacet består af mulighed for tilslutning til Hub(1), farveinddelte blokkommandoer(2), programmeringsfladen hvor blokkomandoer sættes sammen til programmer(3) og mulighed for at starte og stoppe det sammensatte program(4).
Her er en liste over relevante materialer på mitcfu som kan bruges til denne ressource. Klik på materialet for at gå til mitcfu.
Ikke alle materialer er tilgængelige på alle centre. Måske kan du finde alternativer eller inspiration her:
Her er en liste over relevante materialer på mitcfu som kan bruges til denne ressource. Klik på materialet for at gå til mitcfu.
Nedenfor vises ressourcer som er udvalgt baseret på tags
Nedenfor vises ressourcer indenfor samme emne