Praksisfaglighed i praksis

Af Julie Borup Jensen, professor, Aalborg Universitet, Institut for Kultur og Læring

Praksisfaglighed er i løbet af få år blevet et begreb, som mange lærere bruger til at skabe undervisning, der engagerer eleverne og giver dem oplevelsen af, at fagene hænger sammen med noget virkeligt og meningsfuldt. Selvom begrebet startede som et politisk ønske om at tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne, har det udviklet sig til et værdifuldt pædagogisk begreb i skolernes hverdag (fx Shakoor, 2023). Mange lærere oplever, at praksisfaglighed giver et sprog for den type undervisning, de allerede ønsker at lave: undervisning, der gør eleverne aktive, nysgerrige og i stand til at bruge fagene til at forstå og forandre verden, med andre ord, at de udvikler en selvstændig dømmekraft (fx Kjær, 2024).

Kernen i praksisfaglighed bliver tydelig i den model, som er udviklet gennem projektet Praksisfaglighed i skolen (Jensen et al., 2022). Modellen består af tre dele, krop og erfaring, handling og produkt samt teori og fag.

Figur 1: Praksisfaglighedsmodellen (Jensen et al., 2022, EMU, 2020)

Modellens særkende er måden, disse elementer spiller sammen på. Den er ikke en opskrift, men et kompas, der hjælper læreren med at se, hvordan faglighed, kropslige erfaringer og aktive arbejdsformer kan bindes sammen i konkrete undervisningsforløb, der udvikler elevernes dømmekraft. Modellen indeholder tre dimensioner, som er ligeværdige og som kan ses spille sammen på samme tid eller med skiftende vægt. Dimensionerne uddybes her:

Krop og erfaring: en ressource i undervisningen

Modellens ene dimension handler om, at elevernes egne erfaringer og sanselige møde med verden er en stor ressource i undervisningen. I praksis betyder det, at læreren inddrager noget, eleverne kan genkende eller har oplevet, i undervisningen. Det behøver ikke være stort: en indkøbstur, en gåtur i skoven, en oplevelse i frikvarteret eller noget, de har set på sociale medier. Pointen er, at kroppen og hverdagens situationer bringes i spil som en ressource.

Når læreren fx spørger en klasse, hvornår de sidst købte noget, de havde sparet op til og glædet sig til, aktiverer det både følelser, erindringer og konkrete oplevelser. Netop denne sanselige forbindelse gør det lettere for eleverne at forstå det faglige indhold, der kobles på, såsom regning (matematik) eller en analyse af reklamemagt (dansk).

Handling og produkt: eleverne gør noget med fag

Den næste dimension handler om, at eleverne gør noget med et eller flere fag. Undervisningen inviterer dem til konkret at afprøve, undersøge, bygge, formulere, skabe eller designe ideer eller problemstillinger med fagenes metoder. Det er i handlingen, at de opdager, hvordan deres ideer fungerer, og ikke mindst hvor fagene bliver nødvendige.

Et produkt kan være alt fra en model af en gågade, et budget for en fiktiv butik, en podcast, en plantegning, et digt, en video eller et fysisk objekt. Det vigtige er ikke formen, men at produktet udtrykker elevernes forståelse af fagene. Her kan læreren aflæse, hvordan eleverne arbejder med fagene og udvikler deres dømmekraft.

Teori og fag: eleverne forstår det, de gør

Den tredje del af modellen handler om, hvordan elevernes handlinger og erfaringer kobles til fagenes begreber og teorier. Det er her, læreren hjælper eleverne med at sætte fagbegreber på, hvad de har undersøgt, hvilke faglige sammenhænge de har skabt gennem produktet, og hvordan fagenes perspektiver kan åbne nye forståelser, måske endda af elevernes hverdagserfaringer.

Når eleverne fx arbejder med indkøbsture i matematik, kan læreren koble deres oplevelser til fx regning, procenter, opsparing og budgetter. På den måde bliver faget ikke noget, der står ved siden af aktiviteten, men noget, der giver elevernes arbejde dybde og retning.

Praksisfaglighed som helhedstænkning

Det særlige ved praksisfaglighedsmodellen er, at dens tre elementer er til stede samtidig. Undervisningen bliver praksisfaglig, når eleverne binder deres tidligere erfaringer sammen med nye erfaringer i skolen. Dette sker gennem kroppen, når de gør noget aktivt, og når de anvender fagenes teori og faglige begreber til både at skabe produkter og til at forstå det, de skaber (Jensen, 2025).

For læreren betyder det, at modellen kan bruges i planlægningen til at balancere, om undervisningen indeholder både noget fagligt, noget aktivt, noget skabende samt inddrager elevernes erfaringer som en ressource i forhold til faget eller fagene.

Eksempel: Den ungevenlige gågade

Et eksempel fra projektet handler om en 9. klasse, der fik til opgave at gøre lokalområdets gågade mere indbydende for unge, så de ikke kun handlede på nettet (eksemplet er nærmere beskrevet i Jensen, 2023). Det var et tværfagligt forløb med fagene dansk, matematik, samfundsfag og håndværk og design. Modellen kom i spil på denne måde:

Krop og erfaring: Eleverne gik en tur i gågaden og sansede deres oplevelse af dens indretning og stemning. Herefter interviewede de butiksejere om, hvor meget de havde fokus på unge i dagligdagen. De brugte deres egne erfaringer som lokale unge i kombination med deres sanselige indtryk af gåturen i gågaden til at stille spørgsmålene.

Handling og produkt: Ud over at interviewe, tog eleverne billeder under gåturen, og da de kom hjem, udviklede de ideer til forbedringer. Til sidst brugte de materialer til at bygge modeller af gågaden, hvor deres ideer kom til udtryk, som de slutteligt præsenterede for butiksejerne.

Teori og fag: Lærerne samarbejdede om at hjælpe eleverne med at få øje på, hvordan deres forskellige fag kom i spil. Dansklæreren pegede på, at de anvendte to typer af danskfaget, nemlig dialog til interviews og kommunikationstrekanten til formidling, samfundsfaglæreren på, at de arbejdede med demokrati og borgerinddragelse, og håndværk og design-læreren og matematiklæreren påpegede fagligheden i at bygge modellerne.

I denne proces oplevede eleverne, at fagene egentlig hjalp dem med at få handlemuligheder i deres eget liv. Det er netop dét, modellen forsøger at synliggøre: sammenhængen mellem at opleve, gøre og forstå.

Opsummering

Praksisfaglighedsmodellen er udviklet i samarbejde med en lang række lærere i projektet praksisfaglighed i skolen tilbage i 2019-2020. Efter projektets afslutning står det frem, at en praksisfaglig undervisning i bund og grund har til formål at udvikle elevernes dømmekraft. Eleverne lærer ikke kun at løse opgaver, for praksisfaglig undervisning har grundlæggende til formål, at de skal lære at forstå situationer, vurdere muligheder og handle på kvalificerede måder. Det sker, når teori, erfaring og handling ikke holdes adskilt, men hele tiden kobles sammen.