Udstilling af stencilart
U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Skab Banksy-kunst med folieskærer

  • Fag Billedkunst
  • Emne Didaktik
  • Trin Mellemtrin, Udskoling
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

I dette forløb skal eleverne udforske og eksperimentere med stencilteknikken inspireret af street art-kunstneren Banksy. Fokus ligger på at udtrykke sig gennem plane billeder samt anvendelse af stencils som grafisk metode.

Mål
Eleverne skal:

  • have viden om stencils som grafisk metode
  • bruge folieskærere til at fremstille egne stencils
  • skabe kunst vha. stencils på forskellige overflader.

Forløbet er udviklet i et samarbejde mellem billedkunstlærer Helle Lyngbye Kolbe fra Biersted Skole og pædagogisk konsulent Anja Emilie Madsen, UCN CFU.

Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app

Kapitler

Præsenter Banksy og hans indflydelse på street art.

Vis eksempler på Banksys værker fra hans egen Instagramprofil og denne artikel fra DR.dk og diskuter budskaberne i dem. I kan også se starten eller hele dokumentaren på mitCFU. Brug evt. vinklen om kunst som politisk statement.

På Youtube ligger der også videoer om Banksys arbejde, som også kan bruges til at snakke om, hvad er kunst, og hvordan vi værdisætter kunst.

Der kan også arbejdes med graffitikunstens oprindelse og udvikling, og grunden til at nogle graffitikunstnere bruger stencils i deres arbejde.

Forklar stenciltrykkets grundprincipper. Få inspiration og mere viden om stencils på Kunstskolen.dk.

Forklar først og vis eksempler på, hvordan stencils fungerer, herunder hvordan der kan skabes negative og positive rum i motivet. Lad derefter eleverne brainstorme og skitsere deres egne idéer. Opfordr dem til at tage udgangspunkt i aktuelle emner eller personlige oplevelser eller vælg et fælles emne som eksempel dyr. 

Hvis der arbejdes med graffitikunst som aktivisme, kan der også tage udgangspunkt i en problemstilling, der ligger elevgruppen på sinde. 

Eksempler kunne være “Sociale medier og perfekthedskultur” eller “Hvad skal vi med skolen?”

Tegn motivet med sort tusch på et stykke hvidt kopipapir.

Giv eleverne et fagligt loop i analogt design på folieskæreren, så de ved, hvordan de scanner deres motiv ind, gemmer det og gør det klar til at blive skåret ud i en transparent. Husk at vælge den sidste indskanningsmulighed, hvor alle streger spores og skæres ud efterfølgende.

Læs mere om faglige loops som didaktisk greb her

Få inspiration i disse tekniske vejledninger til Brother ScanNCut (CM-model) eller Brother ScanNCut (DX-modellerne).

I kan også lave stencils gennem digitalt design i fx Canvas Workspace.

Eleverne kan nu trykke deres stencils på forskellige materialer som papir og pap eller på vægge eller møbler, hvis det er muligt. Der kan evt. bygges en “væg” af papkasser, der males på. Opfordr eleverne til at eksperimentere med fx at blande farver, trykke på forskellige materialer eller prøv at kombinere flere og/eller forskellige tryk.

Udstil elevernes stencil-kunst og lad eleverne præsentere deres værker.

Hvis de vil dele deres erfaringer med de forskellige processer, kan skitser, tegninger, stencils mm. også indgå som en del af udstillingen.

 

Der er udarbejdet et makerskema til forløbet, som både kan give et godt overblik og mulighed for at organisere de forskellige aktiviteter. Her er der også formuleret en udfordringsopgave, hvor eleverne skal fremstille et klistermærke med samme motiv.

Læs mere om Makerskema her

 

Makerskema til forløb i billedkunst

Hvilke sager kan få dig op af stolen? Hvilke budskaber SKAL bare ud?

Når Banksy laver værker, er det ofte med et politisk budskab.

Hvad ville du selv lave, hvis du skulle ud med et synspunkt?

I kan eventuelt starte arbejdet med at gå ud og kigge på graffiti og tags i nærområdet.

Idéen er, at eleverne i billedkunst laver et mini-stakit med et værk eller et budskab, de vil ud med.

Det er oplagt at lave forløbet som en designproces med undersøgelse, idégenerering, prototyper og produkt.

 

Du skal bruge følgende:

  • Kopipapir
  • Sorte tuscher
  • Folieskærer + skæremåtte
  • Transparenter til overheadprojektor
  • Malerruller
  • Akrylmaling
  • Papkasser, paparkivkasser eller papstykker til at trykke stencils-kunst på.

Her er en liste over relevante materialer på mitcfu som kan bruges til denne ressource. Klik på materialet for at gå til mitcfu.

Ikke alle materialer er tilgængelige på alle centre. Måske kan du finde alternativer eller inspiration her:

Her er en liste over relevante materialer på mitcfu som kan bruges til denne ressource. Klik på materialet for at gå til mitcfu.

Materiale: