U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Vægkunst med lasercutter og naturmaterialer

  • Fag Billedkunst, Dansk, Håndværk og design, Natur/teknologi
  • Emne Makerteknologier
  • Trin Mellemtrin, Udskoling
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

Med inspirationen i en væg-installation på Gl. Avernæs – Hotel og konference-Center kommer her et kort pitch og inspiration til at skabe væg-installationer ved hjælp lasercutteren og alle mulige materialer.

Mål med forløbet kunne være:

  • Eleverne udvikler idéer til visuelle udtryk med ord og naturmaterialer.

  • Eleverne arbejder kreativt og praktisk med både digitale værktøjer (lasercutter) og analoge materialer.

  • Eleverne opnår erfaring med at kombinere teknologi, design og æstetik.

  • Eleverne reflekterer over naturens rolle i kunst og kommunikation.

Se i galleriet til højre efter flere detaljerede billeder af de udskårne bogstaver

 

Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app

Kapitler

 

  • Inspiration: Klassen ser eksempler på væginstallationer som den på billederne her.

  • Tema: Eleverne vælger et fælles tema (fx natur, bæredygtighed, årstider, skolens værdier eller et citat).

  • Brainstorm: I grupper udvikler eleverne idéer til ord/sætninger, der skal udtrykke temaet.

  • Skitsering: Eleverne laver hurtige skitser, hvor de afprøver forskellige skrifttyper, størrelser og placeringer.

 

  • Valg af skrifttype: Klassen bliver enige om en typografi eller kombination af flere.

  • Vektorfiler: Eleverne designer bogstaver i et program som Illustrator, Inkscape eller lignende, tilpasset lasercutteren.

  • Størrelsestest: Der laves prøveudskæringer i pap eller karton for at se, hvordan bogstaverne fungerer i skala.

(Kan være en hjemmeopgave)

  • Eleverne indsamler naturmaterialer: kogler, blade, mos, sten, nødder, frøstande, bark, skaller osv.

  • Klassen sorterer materialerne efter farver, teksturer og størrelser.

  • Lasercutting: Bogstaverne skæres i træ, MDF eller krydsfiner.

  • Montering: Eleverne eksperimenterer med at beklæde bogstaverne med naturmaterialer (lime, sy, flette eller fastgøre med små søm, afhængigt af materialet).

  • Variation: Nogle bogstaver kan stå rå i træ, andre dækkes helt eller delvist med naturmaterialer.

  • Klassen udvælger en væg på skolen.

  • Eleverne planlægger placeringen af ordene (brug evt. malertape til at markere linjer og afstande).

  • Bogstaverne monteres på væggen med aftagelige beslag eller dobbeltklæbende tape.

  • Eleverne præsenterer installationen for andre klasser, lærere eller forældre.

  • Klassen laver små refleksionstekster eller videoer, hvor de beskriver arbejdsprocessen, samarbejdet og de æstetiske valg.

  • Dokumentation (fotos/video) kan samles til en digital portfolio.

Materialet er udarbejdet af
Karin Dyrendom, CFUmaker
Creative Commons - CC/BY/NC/SA
Læs om rettighederne til dette materiale »