taske lavet af smeltet plastemballage i undervisningsforløb
U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

PlastikLab – upcycling med plastik i makerspace

  • Fag Håndværk og design, Fysik/kemi, Natur/teknologi, På tværs af fag
  • Emne Makerteknologier
  • Trin Mellemtrin, Udskoling
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad
plastikaffald fra hverdagen til undervisning i upcycling
plastikaffald fra hverdagen til undervisning i upcycling

I forløbet her er der fokus på innovation i makerspace. Dine eleverne arbejder undersøgende og skabende med plastikaffald fra hverdagen. De indsamler brugt plast – fx plastikposer, mademballage og løgnet – og undersøger materialernes egenskaber. Gennem eksperimenter prøver de at bearbejde plastikken til nye materialer og produkter.

Undervejs kobler eleverne naturfaglig viden om plasttyper, materialers egenskaber og genanvendelse med praktisk arbejde i håndværk og design. De arbejder også innovativt ved at udvikle idéer til, hvordan affaldsplast kan få nyt liv i funktionelle eller æstetiske løsninger.

Forløbet giver dine elever mulighed for både at undersøge plastens rolle i vores samfund og selv eksperimentere med bæredygtige alternativer gennem design, materialeforståelse og kreativ problemløsning.

Der skitseres flere forskellige veje du som underviser kan vælge at gå alt efter fag, tid og fagligt fokus.

Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app

Kapitler

Start timen med et stort bord fyldt med plastikaffald: poser, emballage, net fra frugt, yoghurtbægre, slikposer osv.

Sig til eleverne:
“Alt dette er affald fra ét almindeligt hjem på få dage.”

Lad dem kort undersøge bunken:

  • Hvad genkender I?

  • Hvis I smider plastik i naturen. Hvor lang tid tror I, der går før den er nedbrudt?

  • Hvem sorterer plastik derhjemme?

Næsten alle vil række hånden op. Fortsæt med spørgsmål som:

  • Hvad må komme i plastikbeholderen?

  • Er der noget plastik, I er i tvivl om?

Det kan åbne op for en samtale om, at plast i virkeligheden er mange forskellige materialer, og at sortering ikke altid er så enkelt. Du kan også lade dem sortere plastikken hurtigt i små grupper. Allerede her begynder de at opdage, at plastik ikke bare er plastik, men mange forskellige materialer.

Slut af med: “I forløbet skal vi gøre noget, som normalt først sker langt senere i systemet. Vi skal selv undersøge plastikken og prøve at omdanne affald til nye materialer.”

Når eleverne har undersøgt plastikbunken på bordet, er næste skridt at arbejde mere systematisk med materialerne.

I dette forløb fokuserer vi især på plastposer og plastemballagefilm, fordi de findes i næsten alle hjem og ofte kun bliver brugt i kort tid, før de bliver til affald.
Lad gerne eleverne være med til at samle materialer ind hjemmefra eller på skolen.

Gode materialer til forløbet:

  • Indkøbsposer i plast
  • Fryseposer
  • Brødposer
  • Emballagefilm fra fx toiletpapir, sodavand eller pakker
  • Andre tynde plastposer og plastfilm
  • Undgå plast med madrester eller meget snavs.

Klargøring
Inden plasten bruges i værkstedet, skal den gøres klar.

  1. Ryst eller skyl plasten, hvis det er nødvendigt
  2. Fjern etiketter og pap
  3. Lad plasten tørre
  4. Læg plasten fladt i kasser eller bunker

Udvælgelse
Plastposer og emballagefilm findes i mange forskellige tykkelser og kvaliteter. Det er en fordel at have flere typer, så eleverne kan undersøge materialerne og eksperimentere.
Sortér fx plasten efter:

  • tynd eller kraftig plast
  • gennemsigtig eller farvet plast
  • blød eller mere stiv plast

Det giver eleverne mulighed for at arbejde videre med den erkendelse, de allerede har fået i starten af forløbet: Plastik er ikke bare plastik – det er mange forskellige materialer med forskellige egenskaber.

Vær opmærksom på plastsymboler
Allerede i denne fase kan det være en god idé at kigge efter de små plastsymboler på emballagen (fx tal i en trekant). De fortæller noget om, hvilken type plast materialet er lavet af.

I dette forløb arbejder vi primært med plastposer og plastfilm, som ofte er lavet af LDPE (plasttype 4) eller HDPE (plasttype 2).

Hvis eleverne finder plast med andre mærker – fx <7> – kan det være en anledning til en kort snak om, at plast dækker over mange forskellige materialer. Den mere grundige gennemgang af plasttyper og sikkerhed kan tages senere i forløbet.

I denne del er fokus på, at eleverne får erfaring med at opvarme den plastik, som de har fundet ud af er anvendelig. i forløbet her bruges en varmepresser til at sammensmelte de forskellige plasttyper. I tilfælde af at I ikke har en varmepresser på skole, så kan et strygejern bruges i stedet. Tjek også dit lokale CFU. Flere centre har varmepresser i udlån til skolerne.

varmepresse til at smelte plastposer i makerspace
varmepresse til at smelte plastposer i makerspace

Om eleverne bruger en varmepresser eller et strygejern til at sammensmelte plastikken, så skal der altid bagepapir på både i top og bund, så plastikken ikke smelter fast på den varme metalflade. Det kan desuden anbefales at når plastikken kommer ud af varmepresseren at lægge den i kortvarigt pres under fx. en træplade mens den køler ned, så den holder formen og ikke trækker sig sammen.

Sådan gør du

  1. Lad eleverne gå på opdagelse i de forskellige typer plastik og sammensætte til deres egne flotte og farverige designs. Vær opmærksom på at der skal lægges mindst 4 -5 lag plastik oven på hinanden før at materialet får tykkelse som holder faconen på tasken.
  2. Når eleverne har sammensmeltet deres materiale til et fladt stykke, så klippes det i form til tasken. Lad forside, bagside og en klap være i et stykke.
  3. Fold tasken som den skal se ud. Læg et stykke bagepapir ind i tasken der hvor du ønsker at den IKKE smeltes sammen (se billedet herunder).
  4. Læg den nu igen i varmepresseren.
  5. Når den er afkølet kan sættes en tryklås, en knap eller noget velcro til at holde klappen lukket til.

 

Sy plastiktasker på maskinen

Hvis nogle af eleverne har mod på at sy med symaskinen i materialet, så er det også muligt.  Det er dog lidt anderledes end at sy i stof. Så her er et par fif.

Billede med plastiktaske med lynlås
Billede med plastiktaske med lynlås
  • Vær opmærskom på at bruge lige-ud-sting gerne med lidt stor afstand, så plastikken ikke går i stykker.
  • Husk at du ikke kan bruge nåle til at hæfte med. Brug i stedet tape.
  • Vær forsigtig, hvis tasken skal vendes fra vrang- til ret-siden. Plastikken er mere stift og ikke så fleksibelt et materiale som stof.
  • Når der sys skal plastikken hjælpes mere fremad med hænderne end stof, fordi det er glat end stof.

Nu har eleverne fået erfaringer med, hvad materialet kan.

Den skøre bruger – en kreativ idéøvelse
Den skøre bruger – en kreativ idéøvelse

De deles i grupper på 2 – 3 personer, som arbejder sammen om at udvikle deres eget produkt.

Først er der en lille opvarmningsøvelse “Den skøre bruger”, som sætter fokus på vigtigheden af at producere det rigtige produkt til den rigtige målgruppe. Øvelsen er beskrevet i linket til højre.

 

Efter eleverne har arbejdet med denne øvelse, introducerer du dem for den egentlige opgave:

“Hvis vi oversætter jeres idé til en rigtig bruger i virkeligheden – hvem kunne så have brug for noget lignende?”

  • Cyklister eller folk der har brug for organiseret opbevaring og gerne noget som er vandtæt

  • Nogen der skal beskytte noget (mobil, hænder, cykellys)

  • Person der altid mister ting, og derfor har brug for en smart opbevaring til nøgler eller opladere

Så udvikler gruppen et reelt produkt, som de kan lave af deres plastmateriale.

Herefter designer de produktet rigtigt:

  • tegner en skitse

  • beslutter funktion og størrelse

  • fremstiller en prototype i plastikmaterialet

Eleverne bruger deres telefoner eller en tablet til at lave en ultrakort “reklame” eller “unboxing”-video af deres produkt.

Grupperne får kort tid fx. 20 min til at filme en video på kort video som varer max ét minut.

De skal vise:

  1. Problemet (f.eks. våde nøgler)
  2. Løsningen (deres produkt)
  3. Hvem det er til (brugeren)

Videoerne vises fælles i klassen på storskærmen som en biograf-premiere.

Denne måde at præsentere på tvinger eleverne til at være skarpe i deres kommunikation. Det kan også fjerne præstationsangsten ved at stå “live” på gulvet.

Når elever arbejder med at smelte og forme plast i makerspace, er det vigtigt at vælge de rigtige plasttyper og arbejde på en måde, der er sikker for både elever og lærere. Plast er ikke ét materiale, men mange forskellige materialer. Nogle typer egner sig bedre til at arbejde med i undervisning end andre.

Plasttyper der egner sig godt

I forløbet her arbejder vi primært med plastposer og plastfilm. De er ofte lavet af plasttyper, der er relativt stabile at arbejde med ved lav varme.

Gode plasttyper

LDPE – plasttype 4
Findes ofte i plastposer, fryseposer og emballagefilm.
Smelter ved forholdsvis lav temperatur og er velegnet til at smelte sammen i lag.

HDPE – plasttype 2
Findes fx i kraftige plastposer og nogle typer emballage.
Er robust og kan også bruges i mange maker-aktiviteter.

Disse plasttyper er derfor et godt udgangspunkt i undervisningen.

Plasttyper der bør undgås

Nogle plasttyper bør ikke opvarmes i makerspace, da de kan afgive uønskede stoffer eller opføre sig uforudsigeligt ved varme.

Undgå især:

PVC – plasttype 3
Kan afgive problematiske dampe ved opvarmning.

PS – plasttype 6
Findes fx i engangsbægre og flamingo.
Smelter hurtigt og kan udvikle ubehagelig lugt.

Plasttype 7 (Other)
En samlegruppe for mange forskellige plasttyper. Det kan være svært at vide, hvad materialet indeholder.

Hvis plasten har ukendt plasttype, er det bedst ikke at bruge den til smeltning.

Kig efter plastmærker

Mange plastprodukter har et genbrugssymbol med et tal i midten. Tallet fortæller, hvilken plasttype materialet er lavet af.

Det kan være en god øvelse at lade eleverne lede efter symbolerne og sortere materialerne efter dem. På den måde bliver sikkerhed og materialeforståelse en naturlig del af processen.

Brug af varmepresse

I forløbet bruges en varmepresse til at smelte plastlag sammen.

For plastposer og plastfilm (LDPE/HDPE) bør temperaturen holdes relativt lav.

Anbefalet temperatur:
ca. 120–150 °C

Maksimal temperatur:
160 °C

Over denne temperatur øges risikoen for, at plasten begynder at nedbrydes og kan udvikle ubehagelige dampe.

Pressetid

Plasten skal kun opvarmes i kort tid ad gangen.

Typisk:

  • 10–20 sekunder pr. presning
  • kontrollér resultatet
  • pres igen hvis nødvendigt

Tynde plastmaterialer, som fx almindelige plastposer og emballagefilm, skal ofte have kortere tid, da de smelter hurtigt.

Som tommelfingerregel bør plasten ikke være under varme i mere end ca. 30 sekunder ad gangen.

Arbejd hellere med flere korte presninger end én lang.

Ved brug af varmepresse:

  • Brug bagepapir eller teflonark mellem plast og presse
  • Læg plasten i tynde lag
  • Lad plasten køle kort mellem presninger

Udluftning

Selvom de anbefalede plasttyper kan bearbejdes ved relativt lav temperatur, bør man altid arbejde med god udluftning.

Det kan fx være:

  • åbne vinduer
  • mekanisk ventilation
  • udsugning i værkstedet

Hvis plasten begynder at lugte kraftigt, ryge eller blive brun, er temperaturen for høj. Stop arbejdet og luft ud.

Med de rigtige plasttyper, moderate temperaturer og god udluftning kan plastbearbejdning gennemføres sikkert i makerspace.

 

Plast findes i mange varianter med unikke kemiske egenskaber. Hvis du har klassen i naturfag, kan en del af undersøgelserne af plastik også bestå i at lave kemisk bestemmelse af de forskellige plasttyper. Herunder finder diverse links til øvelser, hvor I kan arbejde med at undersøge forskellige plastmaterialer for derigennem af komme frem til, hvilke I må kan opvarme i varmepresseren og hvilke, der ikke er anvendelige.

Deudover ligger der et link til en Padlet med diverse ressourcer om at arbejde med varmepresseren.

Materialet er udarbejdet af
CFUmaker, Helle Damgaard Melin, Tom Stub Christiansen
Creative Commons - CC/BY/NC/SA
Læs om rettighederne til dette materiale »