U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Teknologiforståelse for alle – et inspirationskatalog

  • Fag På tværs af fag
  • Emne Teknologiforståelse
  • Trin Indskoling, Mellemtrin, Udskoling
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

Er du nysgerrig på teknologiforståelse, men ikke helt kommet i gang endnu? Så er dette katalog skrevet til dig. Teknologiforståelse for alle er udgivet af Odense Kommune som en del af strategien Verdens Bedste Robotby i børnehøjde. Kataloget henvender sig til lærere og pædagoger med lidt eller ingen erfaring, og forløbene har en lav indstigningshøjde.

Udviklet af erfarne kollegaer
Forløbene er udviklet og afprøvet af Odenses Børnene i Robotbyen-vejledere (BIR-vejledere). De bygger på de erfaringer, vejlederne har gjort sig gennem 6–7 års arbejde med teknologiforståelse i klasseværelserne på byens skoler. Kataloget er altså ikke skrevet fra skrivebordet, men fra praksis, af kollegaer som selv har stået med Bluebots, LEGO-kasser og micro:bits.

Hvad indeholder kataloget?
Kataloget rummer 25 forløb til dansk, sprogfag, matematik, natur/teknologi, billedkunst og tværfaglige projekter, fra indskoling til udskoling. Hvert forløb har en fast opbygning med formål, beskrivelse, materialer og forudsætninger, så det er let at gå til. Forløbene arbejder med “hoved, hjerte og hænder”, og hvert forløb giver idéer til at koble det faglige med etiske og kritiske spørgsmål om teknologi.

Indledningsvis præsenterer kataloget kort den didaktik, forløbene bygger på: fællesskabende didaktik, legende tilgange, scenariedidaktik, tinkering og designprocesser. Til sidst finder du en kort introduktion til teknologierne og links til vejledninger.

Sådan kan du bruge det
Kataloget er tænkt som en idébank, ikke som noget, der skal læses fra ende til anden. Vælg et forløb og en teknologi, der passer til dig og dine elever, og tilpas det. Det egner sig også godt til at tage med på et team- eller fagmøde og arbejde videre med sammen.

Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app

Ekstern ressource - se rettighederne på det eksterne site