U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Fantasihuse og robotter i pap

  • Fag På tværs af fag
  • Emne Design
  • Trin Indskoling
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

Dette forløb har til formål at styrke elevernes kreativitet, samarbejdsevner og forståelse for både designprocesser og grundlæggende robotteknologi. Eleverne arbejder hands-on med genbrugsmaterialer og programmerbare robotter for at skabe en kobling mellem fantasifulde konstruktioner og simple teknologiske løsninger. Forløbet kombinerer elementer fra håndværk/design, natur/teknologi og matematik på en legende og undersøgende måde.

Forløbet giver eleverne mulighed for:

  • At arbejde kreativt og problemløsende med genbrugsmaterialer.

  • At opleve designprocessens faser fra idé til færdigt produkt.

  • At få en første introduktion til robotteknologi og programmering.

  • At udvikle samarbejdsevner gennem gruppeopgaver og fælles projekter.

 

 

Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app

Kapitler

Forud for dette forløb kan eleverne sammen med deres lærer sætte ord på, hvad robotter er og kan være med eksempler fra hverdagen. Forældrene kan i ugen op til forløbet medbringe genbrugsmaterialer i form af pap, toiletruller, mælkekartoner samt diverse plastbeholdere. De medbragte genbrugsmaterialer kan få plads i et hjørne i klasselokalet eller i skolens makerspace og kan fungere som elevernes byggematerialer hen over en eller to formiddage.

Eleverne kan enkeltvis eller parvis gennem designprocesser bygge sjove huse og robotter af genbrugsmaterialerne.
Dagen rundes af med en samlet udstilling, hvor de forskellige konstruktioner af sjove huse og robotterne præsenteres af eleverne.

Som en udvidelse af forløbet kan eleverne introduceres til Blue-Bot (BeeBot) robotten. I grupper af 3–4 elever tegner de en by på et stort stykke papir (150 cm x 220 cm), fx med gader, træer, haver og pladser. Herefter kan de “besøge” hinandens sjove huse ved at programmere robotten til at køre bestemte ruter.

For at gøre programmeringen mere præcis kan læreren lægge et gennemsigtigt plastark med kvadratnet (15 cm x 15 cm) oven på bytæppet. Dette hjælper eleverne med at planlægge og programmere ruterne korrekt.

Her er en liste over relevante materialer på mitcfu som kan bruges til denne ressource. Klik på materialet for at gå til mitcfu.

Ikke alle materialer er tilgængelige på alle centre. Måske kan du finde alternativer eller inspiration her:

Her er en liste over relevante materialer på mitcfu som kan bruges til denne ressource. Klik på materialet for at gå til mitcfu.

Materialet er udarbejdet af
Anna Marie Dissing Molnit, Peter Søgaard
Creative Commons - CC BY NC
Læs om rettighederne til dette materiale »