billede af holder til mobiltelefon lavet i 3D print
U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Design en holder til din smartphone

  • Fag Håndværk og design
  • Emne Design
  • Trin Mellemtrin
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

Eleverne arbejder i håndværk og design med at designe en holder til deres mobiltelefon. Holderen skal 3D printes.  Holderen skal de bruge til et forløb i billedkunst om stopmotion. Der stilles derfor nogle meget konkrete krav til deres holder, så de lever op til de funktioner, som de skal bruge dem til. Det betyder, at holderen ikke bare skal kunne holde en telefon — den skal sikre et stabilt billede med frit udsyn til kameraet, og være lille og robust nok til at kunne gemmes i en skoletaske uden at i stykker.

Krav til holderen:

  • Holderen skal kunne holde deres egen telefon i en position, så kameraet peger hen imod det de skal optage. Vinklen på telefonen har betydning. Det er vigtigt at den ikke peger for meget opad eller nedad. Kameraet bag på telefonen skal også være fri af holderen.

  • Holderen skal kunne klappes sammen eller tages fra hinanden på en måde,

  • så den kan komme i skoletasken uden af gå i stykker.

  • Holderen laves i 3D print

Eleverne arbejder ud fra modellen FIRE design. Læs mere om FIRE modellen her

 

Du finder 3D modelleringsprogrammet TinkerCAD her: TinkerCAD

Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app

Kapitler

Eleverne undersøger forskellige måder de kan få deres telefon til at stå på den rigtige måde, så de kan bruge den til stop motion. De afprøver, hvordan telefonen placeres bedst for at få optimale billeder, stabilitet og at den bliver nem at betjene, når der skal laves optagelser til stop motion. De undersøger også hvordan man kan arbejde med forskellige typer af hængsler og samlinger, da deres holder skal kunne puttes i tasken, når den ikke bruges.

  1. Billede af en optagelse til en stop motion film
    Billede af en optagelse til en stop motion film

    Start med at præsentere opgaven: Eleverne skal lave en holder, der kan bruges til at optage stop motion-film.

  2. Bed dem teste, hvordan telefoner placeres bedst for at få stabile og klare billeder (f.eks. stående, liggende, i forskellige vinkler).
  3. De skal også undersøge, hvor stor deres telefon er, hvor kameraet sidder, og hvordan man sikrer frit udsyn.
  4. Afslut med en diskussion om, hvad det betyder, at noget er “taskevenligt”: Skal det kunne foldes? Skal det være lavet i ét stykke?
  1. Eleverne deles i grupper på to – tre.
  2. Eleverne skitserer mindst 2–3 idéer, der tager højde for:
  • Frit kameraudsyn
  • Stabilitet
  • Kompakt størrelse
  • Slidstyrke
  1. De kan også lave simple prototyper, som tester deres idé fx i skum, LEGO eller modellervoks. Modellerne testes. Evt. forbedringer indarbejdes.
Billede af en person, som skærer en prototype til en holder til mobiltelefonen i skum
Billede af en person, som skærer en prototype til en holder til mobiltelefonen i skum

Hvis dine elever ikke kender til TinkerCAD, kan du med fordel lægge et fagligt loop (et minikursus) i 3D -modelleringsprogrammet TinkerCAD. Se evt. videoerne her til højre, hvor de mest grundlæggende funktioner gennemgås. Videoerne kan også ses sammen med eleverne. I kan også arbejde med TinkerCADs egen Learning Center.

Så går eleverne i gang med at designe deres holder digitalt i fx. TinkerCAD. Fordi eleverne har lavet deres prototyper i 1:1, så vil de kunne bruge prototypen at måle på, når de designer deres holder på computeren.

Holderen printes på 3D printeren. Ofte vil man i denne fase have behov for at iterere frem og tilbage og tilpasse designet, så det bliver som man havde planlagt.TinkerCAD Gallery

Hvis dine elever vil lave noget der kan klappes sammen, kan du vise du, at der i TinkerCADs galleri (eng. Gallery) findes mange forskellige hængsler, som forskellige mennesker har udgivet gratis på TinkerCADs side, og dem kan de overveje at kopiere (copy and tinker) og lade indgå som en del af deres design.

Du kan overveje at lade eleverne udarbejde poser og æsker til holderen som en ekstra opgave

Næste gang de mødes i håndværk og design reflekteres over deres designs fordele og ulemper. Der diskuteres, hvad der vil gøre anderledes, hvis de skulle lave den igen.

Eleverne fremlægger deres design med fokus på:billede af holder til mobiltelefon lavet i 3D print

  • Hvordan holderen opfylder kravene
  • Hvilke udfordringer de stødte på
  • Hvilke løsninger de fandt

Klassen tester hinandens prototyper og giver konstruktiv feedback (brug fx To stjerner og et ønske)

Klassen tester herefter deres holdere i billedkunst i deres stop motion forløb.

Materialet er udarbejdet af
CFUmaker, Helle Damgaard Melin
Creative Commons - CC BY NC
Læs om rettighederne til dette materiale »