Vil du forvandle litteraturundervisningen til en legende, tværfaglig oplevelse, der sætter spor hos eleverne?
Novel Engineering giver dig værktøjerne til at skabe undervisning, hvor eleverne arbejder med indtryk fra skønlitterære tekster, udtrykker deres kreativitet gennem designprocesser og efterlader aftryk i form af innovative løsninger på problemer fra historierne.
Metoden engagerer eleverne på nye måder og skaber rum for både læseforståelse, fantasi og praktiske færdigheder.
Hvis du vil se, hvordan Novel Engineering kan se ud i praksis, så se her
Hvad er Novel Engineering?
Novel Engineering kombinerer litteratur og ingeniørdesign i undervisningen. Eleverne identificerer problemer i skønlitterære tekster og udvikler løsninger gennem kreativ problemløsning og hands-on aktiviteter. Bruger du metoden i sprogundervisningen med vægt på litteraturundervisningen, vil læsning og fortolkning være i fokus i alle faserne. Hvis du derimod har vægt på STEM-fagene vil modellering og teknologier være i fokus. Du kan altså bruge metoden i flere fag (samtidig) og have fokus på forskellige fagfaglige elementer.
Metoden styrker tekstforståelse, samarbejdsevner og innovative tanker, samtidig med at den forbinder sprogfagenes litterære dimension med teknologi og design.
Hvordan ser Novel Engineering ud?
Eleverne inddeles i grupper af maks. 4
Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app
Novel Engineering stammer fra Tufts University i Massachusetts, USA, hvor det blev udviklet som en pædagogisk tilgang til at integrere ingeniørarbejde og problemløsning i litteraturundervisningen. Metoden blev skabt af forskere og undervisere inden for området STEM-uddannelse (Science, Technology, Engineering, and Mathematics) med fokus på at fremme elevernes evner til kreativ problemløsning, kritisk tænkning og samarbejde.
Projektet blev udviklet som en del af arbejdet ved Center for Engineering Education and Outreach (CEEO) ved Tufts University. Forskerne ønskede at finde en måde at forbinde teknisk og praktisk problemløsning med læsning af skønlitterære tekster for at gøre både STEM-fagene og litteraturundervisningen mere relevante og engagerende for elever.
Novel Engineering er især blevet populært i grundskoler og på mellemtrinnet, fordi det:
Metoden er blevet anerkendt som en innovativ tilgang til tværfaglig undervisning og bruges i dag i mange skoler rundt om i verden.
Creative Commons - CC/BY/NC/SA
Nedenfor vises ressourcer som er udvalgt baseret på tags
Nedenfor vises ressourcer indenfor samme emne