Mor, jeg sagsøger dig!

Aktiviteten er bygget op som et retssagsspil, hvor eleverne arbejder undersøgende med argumentation, perspektiver og teknologiske dilemmaer. Forløbet fungerer bedst, når der afsættes god tid til både forberedelse, rolleindlevelse og selve retssagen.

Det anbefales at bruge mindst:

• 1 lektion til introduktion og rollefordeling
• 2-4 lektioner til forberedelse og teknologianalyse
• 2 lektioner til retssag og refleksion

Eleverne arbejder i mindre grupper med forskellige roller og ansvarsområder. Nogle elever forbereder vidner og argumenter, mens andre arbejder med juryens vurderinger og spørgsmål.

Aktiviteten kan med fordel udvides med teknologianalyse af overvågnings- og lokationsteknologier, som eleverne allerede kender fra deres hverdag fx Snapkortet i Snapchat. Teknologianalyserne kan bruges til at undersøge, hvordan teknologien indsamler data, påvirker relationer og er designet til bestemte handlinger og adfærd.

Juryen spiller en central rolle i aktiviteten. De skal lytte og afgøre sagen ud fra argumenterne i retssalen. Juryen kan bestå af:

• klassens elever
• et lærerteam
• skolens ledelse
• andre klasser
• forældre eller familiemedlemmer

En ekstern jury kan være med til at gøre aktiviteten mere autentisk og motiverende for eleverne.

Det er muligt at arbejde tværfagligt med eksempelvis dansk, samfundsfag eller teknologiforståelse.

Aktiviteten indeholder kopiark, manuskripter, rollebeskrivelser, juryark og prompts til AI-baseret rolleprompting og vidneforberedelse.

Aktiviteten begynder med, at eleverne introduceres til den fiktive retssag og det digitale dilemma, der er omdrejningspunkt for forløbet.

En 15-årig pige har sagsøgt sin mor, fordi hun kun vil give lommepenge, hvis hun får adgang til datterens lokationsdata via mobilen. Sagen sætter fokus på spørgsmål om privatliv, tryghed, overvågning og teknologiens rolle i relationer.

Det kan være en fordel at præsentere sagen dramatisk og højtideligt, så eleverne oplever, at de træder ind i et univers med roller, regler og modsatrettede perspektiver.

Stævningen kan med fordel læses op eller udleveres forud for første lektion. Det kan være med til at skabe nysgerrighed, forventning og motivation hos eleverne, inden de begynder at forberede vidner, arbejde med argumenter og undersøge teknologien gennem teknologianalyse.

Stævningen til retssagen ligger i et redigerbart format, så den kan tilpasses til din undervisning.

I dette kapitel finder du vidnekort og rolleprompts til vidneforberedelse og arbejdet med argumenter inden retssagen.

Eleverne arbejder i grupper á tre som:

• anklagere
• forsvarere
• jury (medmindre juryen er ekstern)

Anklagerne og forsvarerne skal forberede argumenter og vælge eller lodtrække et vidne fra vidnekortene, som kan understøtte deres sag. Hvis tiden tillader det, kan grupperne arbejde med to vidner hver.

I grupperne arbejder eleverne både med argumentation, afhøring og vidneforberedelse til retssagen.

Juryen skal forberede vurderingskriterier og tage stilling til, hvilke argumenter og vidneudsagn der virker mest overbevisende i sagen.

Eleverne bruger SkoleGPT til rolleprompting og vidneforberedelse. Her kan de undersøge, hvordan forskellige personer, karakterer eller teknologier kunne argumentere i sagen.

Aktiviteten fungerer bedst med tydelige roller, faste rammer og en klar struktur for retssagen. Materialerne er derfor bygget op omkring manuskripter, rollebeskrivelser og forberedelsesark, som hjælper eleverne med at fordybe sig i sagen og argumentationen.

Forslag til gruppeinddeling

Det kan være en fordel at lave tilfældige grupper, så eleverne samarbejder med klassekammerater, de normalt ikke arbejder sammen med.

En mulighed er at bruge spillekort til gruppeinddeling:

• Es = jury
• Lige kort = anklagere
• Ulige kort = forsvarere

Elever med samme kortværdi danner en gruppe. Metoden skaber hurtigt grupper og kan samtidig være med til at understøtte stemningen og rollefordelingen i retssagen.

Retssagen fungerer bedst, når den gennemføres med tydelige rammer og en højtidelig stemning. Det kan være en fordel at indrette klassen som en retssal med faste placeringer til anklagere, forsvarere, vidner og jury.

Retssagen gennemføres i følgende rækkefølge:

• åbning ved dommer eller facilitator
• anklagerens åbningsindlæg
• forsvarerens åbningsindlæg
• vidneafhøringer
• juryens votering og domsafsigelse

Undervejs er det vigtigt, at eleverne bliver i deres roller og argumenterer ud fra den position, de repræsenterer i sagen. Fokus er ikke at finde det “rigtige” svar, men at undersøge forskellige perspektiver på overvågning, privatliv, tryghed og teknologiens rolle i hverdagen.

Det kan være en fordel at lade eleverne støtte sig til manuskripter, stikord og rolleark undervejs i retssagen. Det skaber ofte mere tryghed og giver bedre mulighed for fordybelse og argumentation.

Det er vigtigt at minde eleverne om aktivt at bruge deres rolleprompting og vidneforberedelse under retssagen. De argumenter og perspektiver, eleverne har udviklet med SkoleGPT, fungerer bedst, når de bruges direkte under afhøringer og vidneudsagn.

Hvis der er en ekstern jury til stede, kan det være en god idé at præsentere juryen tydeligt inden retssagen begynder. Det kan være med til at understøtte oplevelsen af, at retssagen er en virkelig og betydningsfuld begivenhed.

Juryens opgave er at lytte til argumenterne, vurdere vidneudsagnene og tage stilling til, hvilken side der har fremlagt den mest overbevisende sag. Fokus er ikke nødvendigvis at finde ét rigtigt svar, men at undersøge forskellige perspektiver på overvågning, privatliv, tryghed og teknologiens rolle i relationer og samfund.

Det kan være en fordel at give juryen tid til at notere undervejs i retssagen. Juryen skal blandt andet tage stilling til:

• hvilke argumenter der virker mest overbevisende
• hvordan teknologien fremstilles som henholdsvis tryghed eller kontrol
• hvilke vidner der understøtter deres sag bedst
• og hvilke konsekvenser der bliver fremhævet i sagen

Når retssagen er afsluttet, voterer juryen og forbereder domsafsigelsen. Juryen får her støtte gennem et manuskript med formuleringer, begrundelser og eksempler, som kan hjælpe eleverne med at fremlægge en tydelig og velargumenteret dom.

Hvis juryen består af lærere, ledelse, forældre eller andre eksterne deltagere, kan det være med til at styrke oplevelsen af autenticitet og gøre domsafsigelsen mere betydningsfuld for eleverne.

Retssagen afslutter ikke nødvendigvis diskussionen – den åbner den ofte. Følgende spørgsmål og aktiviteter kan hjælpe eleverne med at reflektere over de dilemmaer, perspektiver og teknologier, som retssagen har sat i spil.

Efter retssagen kan det være en fordel at arbejde fælles med spørgsmål som:

• Hvornår bliver teknologi til overvågning?
• Kan overvågning skabe både tryghed og utryghed?
• Hvor går grænsen mellem omsorg og kontrol?
• Hvordan påvirker teknologi relationer mellem mennesker?
• Hvem bestemmer over data og lokation i hverdagen?
• Er der forskel på overvågning i familien og i samfundet?

Det kan også være relevant at vende tilbage til de teknologier, eleverne har undersøgt gennem teknologianalyse. Her kan eleverne diskutere:

• hvilke data teknologien indsamler
• hvilke interesser teknologien understøtter
• hvordan design påvirker brugerens valg og adfærd
• og hvilke konsekvenser teknologien kan have for individ og samfund

Eleverne træder ud af deres roller efter retssagen og diskuterer sagen ud fra deres egne holdninger og erfaringer. Mange elever vil opleve, at de argumenterede for et synspunkt i retssagen, som ikke nødvendigvis stemmer overens med deres egne værdier. Det kan være et vigtigt udgangspunkt for refleksion og perspektivskifte.