Dine favoritter Klik på for at gemme dine favoritter. 0 favoritter
Dine favoritter 0 favoritter
Et kredsløb med en batteripakke, en LED og en kontakt. Lyset lyser fordi kontakten er trykket ned.
U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Kreative strømkredsløb med Scrappy Circuits

  • Fag På tværs af fag, Teknologiforståelse, Natur/teknologi
  • Emne Makerteknologier
  • Trin Indskoling, Mellemtrin
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

Scrappy circuits er en smart og billig måde til at komme godt i gang med at undervise i og med kredsløb.

Ved at lave forskellige blokke af pap, klips og staniol, og forbinde dem med krokodilleledninger, kan du få fantastiske ting til at ske i dine makerprojekter.

Når først du har forstået, hvordan kredsløbet virker, kan du tilføje nye komponenter i kredsløbet, som fx motorer, buzzere, LED og forskellige typer af kontakter.

Kapitler

For lettest at få børnene til at lave deres egne brikker anbefales følgende materialer:

  • Staniol
  • Pap
  • Makedo knive til at skære i pap.
  • Klipsmaskine – anbefaler den afbillede til børnehænder.
  • Papirclips
  • Bogbinderclips (soldaterben)
  • Krokodilleledninger til at forbinde brikkerne – eller lav din egne ledninger (se kapitel)
  • Batteripakker (AA eller AAA)
  • LED
  • DC motor
  • Gear motor
  • Buzzer

 

Det første kredsløb skal formodentlig forevises eleverne, hvorefter det kan reproduceres.

Men herfra er hensigten, at kredsløbene leges ind i meningsfulde sammenhænge.
Med scrappy circuits kan man nemlig ikke gøre det forkert. Man kan kun lære, hvordan det ikke virker.

Her er nogle ideer til sammenhænge, hvori scrappy circuits kan bruges:

  • Lav en by i pap og tilføj lyskryds eller lys mm. i husene.
  • Fortæl en historie om et monster, og byg efterfølgende en monsteralarm, der lyser og larmer, når monsteret kommer tæt på.
  • Lav et hemmeligt kodesystem eller morse med lyd eller lys.
  • Julekort til xx med en lysende LED. Brug et knapcellebatteri.
  • Hack dit legetøj og tilføj det nye lysende, bevægende dele.
  • Lav et Quizboard, der lyser en farve, når du er klar til at svare.
  • Byg en kran, der kan løfte xx gram (brug en gul gear motor).
  • Lav et spil i pap og tilføj lys, der viser scoren.

 

Modsat andre færdige sæt med kredsløb skal eleverne her selv lave deres egne komponenter. Herved får du flere fordele:

  • Eleverne oplever en større forståelse for det enkelte komponents anvendelse.
  • Eleverne kan personliggøre brikkerne til deres egne behov og udtryk.
  • Eleverne kan motiveres til at opfinde deres egne brikker ved at stille forskellige opgaver som fx: Kan du opfinde en kontakt, der aktiveres med et pust?
  • Du får en meget visuel tilgang til at undervise i og med kredsløb, og du kan nemt tilføje en analogi til strøm.
  • Du har mulighed for at lave kredsløbene næsten gratis, og du kan genbruge de fleste materialer fra gang til gang.

For at komme i gang skal du have lavet en skabelon brik.

Se de to videoer, der viser hvordan du laver den.

Nu kan du lave din egen ledning.

Du kan også bruge færdiglavede ledninger med krokodillenæb.

Her kan du se, hvordan man laver en batteribrik med skabelonbrikken.

Du kan også se, hvordan man laver en batteribrik med et knapcellebatteri.

Den sidste video viser, hvordan man kan afprøve sin batteribrik.

Her kan du se hvordan man laver en LED brik med skabelon brikken.

Den anden video viser hvordan man kan afprøve sin LED brik.

Scrappy circuits bliver rigtig sjovt når du kan tilføje kontakter til kredsløbet.

Den første film viser, hvordan du laver en kontakt med skabelon brikken.

Anden film viser, hvordan du laver en dobbelt kontakt til fx at styre om lyset skal lyse grønt eller rødt.

Den tredje film viser, hvordan du tester dobbelt kontakten.

I den sidste film ser du, hvordan man laver en drejekontakt.

Du kan også tilføje motorer eller buzzere til dine projekter.

Den første film viser, hvordan du laver en motor brik.

Den anden film viser, hvordan du laver en buzzer brik.

Når først du har fundet ud af at bygge projekter med motorer, kan du få brug for at motoren skal kunne gøre frem og tilbage.

Fx. hvis du skal lave et hejsesystem til en bro, en kran der kan køre op og ned eller en robot, der kan gå frem og tilbage.

I filmen kan du se, hvordan du laver en strømvender

Materialet er udarbejdet af
CFUmaker, Jesper Homann, Steen Cnops Rasmussen
Creative Commons - CC BY NC
Læs om rettighederne til dette materiale »