Lys på Klimakrisen: fra landskabsidyl til klimakrise

Forløbet starter ud med en introduktion af to værker, som i høj grad sætter spot på klimakrisen. Det handler om værkerne: “Superrev” og “Flooded MacDonald“. Begge værker er lavet af den danske kunstnergruppe, Superflex.

Til højre finder du diverse links, som kan bruges i forbindelse med arbejde med de to værker.

Superrev

I et kunstprojekt har Superflex sammen med WWF Verdensnaturfonden skabt Superrev, et projekt, der genopretter ødelagte stenrev i havet. Revene giver nye levesteder til fisk og planter, samtidig med at kunst på revene skaber opmærksomhed om havets natur og klimaforandringer.

Superrev viser, hvordan kunst og naturgenopretning kan gå hånd i hånd. 

Flooded McDonald 

Introducer eleverne for værket: Walzwerk Neustadt-Eberswalde af Carl Blechen. Samtal fælles på klassen om værket med særlig fokus på kontrasten mellem forgrundens ro, fylde og idylliske tilværelse og baggrunden med den fremvoksende industri. Motivet er et eksempel på Romantikkens skildring af Idyl. 

Carl Blechen stiller i dette værk ikke de to livsstile op mod hinanden, han troede som mange andre på sin tid, at det gamle og det nye kunne findes side ved side uden større problemer. Det var det samfundssyn som dominerede under Romantikken, fra begyndelsen af 1800-tallet og til ca. 1870. Men det viste sig at være en urealistisk drøm og der opstod i stedet hårde modsætninger i løbet af århundredet.

Reflektionsspørgsmål til eleverne:

• Kan du se idyllen?
• Hvad er idyl for dig?
• Hvor findes idyl i dag?

Guldalderens idyl og naturskønhed

Romantikken var en tid, hvor kunstnere og forfattere hyldede naturen som noget harmonisk og idyllisk. Naturen blev set som et sted for ro, skønhed og åndelig fordybelse. Malere som C.W. Eckersberg skabte detaljerede landskaber, hvor lyset, himlen og naturens former var nøje afstemt for at fremhæve en særlig stemning af idyl.

I denne periode blev den danske natur set som en del af en national identitet. Bondens liv blev idealiseret, og malerier viste en idyllisk hverdag i landskabet – ofte uden tegn på fattigdom eller hårdt slid. Naturen blev ikke bare skildret, som den var, men som man ønskede, den skulle være.

I dag arbejder kunstnere, som Superflex, stadig med at skabe billeder af naturen, men ofte med en kritisk vinkel. Hvor romantikkens kunstnere ville vise en uberørt og smuk natur, sætter moderne kunstnere fokus på klimaændringer og menneskets påvirkning af landskabet.

Med udgangspunkt i Superflex og guldalderens landskabsidyl, lad dine elever diskutere hvilken idé som afspejles i disse landskaber? Hvordan blev naturen idealiseret i kunsthistorien? Hvordan kan naturen være blevet visualiseret før og nu med hensyn til klimakrisen?

Materialer:

billedkort, limstifter, sakse, farver og/eller tuscher, billedkort

Sådan gør du: 

Del eleverne op i grupper, og giv dem store skitsepapirer til at lægge ud på bordet. Lad dem undervejs i drøftelsen få tid til at tegne /skrive deres umiddelbare tanker og idéer ned.

Forklar eleverne at formålet med øvelsen er få fastholdt nogle af deres tanker og idéer omkring temaet. Det skal ikke være smukt, men de skal tænke det mere som et procesværktøj eller moodboard, som de kan bruge, når de skal finde ud af, hvordan deres diorama skal se ud. 

Lad eleverne få tid undervejs til at diskutere spørgsmålene i grupper, men også tid til at tegne og skrive deres tanker ned på det store fælles papir. 

1. Giv dem kopier af billeder med landskaber (både idylliske guldaldermalerier, naturskildringer fra samtidskunsten og fotografier af klimakrisen.
2. Bed grupperne overveje, f.eks. hvordan et landskab i guldalderen ville se ud, hvis det var påvirket af dagens klimakrise. Billederne kan dels bruges i deres drøftelse i grupperne, men kan også limes på det store fælles papir og tegnes ovenpå for at tilføje nuancer.
3. Hvordan vil et fotografi af klimakrisens påvirkning på naturen have været skildret i Guldalderen? Lad eleverne vælge billedkort fra bordet og tegne på det fælles skitsepapi gerne inspireret af billederne.
4. Spørg så eleverne, hvordan de kan bruge kunst til at understøtte en fortælling om bæredygtighed. Hvilke elementer fra naturen kunne blive en del af et kritisk klima-budskab? Hvordan kan de twiste fortællingen for at fremhæve denne pointe?

Denne øvelse er gruppens første skitse, hvor de forsøger at nærme sig det, som det værk, som de nu skal til at lave. Hæng papirerne synligt i rummet, så grupperne kan vende tilbage til dem undervejs i deres proces, og lad dem også tilføje elementer.

Grupperne vælger nu et aspekt af klimakrisen f.eks:

• Smeltende iskapper – Isen på Grønland og i Arktis smelter hurtigt, hvilket får havniveauet til at stige og truer kystområder.
• Mere ekstreme vejrfænomener – Orkaner, hedebølger og tørke bliver kraftigere og hyppigere pga. de stigende temperaturer.
• Skovbrande – Tørke og varme har øget antallet af voldsomme skovbrande, især i Californien og Australien, hvilket ødelægger natur og biodiversitet.
• Koraldød – Højere havtemperaturer gør, at koralrev som Great Barrier Reef mister deres farve (koralblegning) og dør.
• Oversvømmelser – Hyppigere og kraftigere regn fører til oversvømmelser i byer og landområder, som fx i Bangladesh og Europa.
• Udryddelse af dyrearter – Dyr som isbjørne og pingviner mister deres levesteder, mens mange andre arter kæmper for at overleve i de nye klimaforhold.
• Andet

Refleksionsspørgsmål – idyl med et twist

• Hvordan vil I skabe et motiv, der først ser idyllisk ud, men afslører en skjult eller forstyrret virkelighed som har kobling til klimakrisen?
• Hvad sker der, når idyllen brydes? Hvordan kan I vise en uventet eller skjult kontrast/modsætning i et ellers fredfyldt landskab?
• Hvilken twist i idyllen vil I relatere til i forhold til klimakrisen?

Skitser

Eleverne skitserer deres idéer til dioramaerne, som indeholder elementer af både den klassiske landskabsidyl og klimakrisen.

Forklar nu eleverne:

• At deres skitser skal blive til et lysdiorama. Forklar evt. hvad et diorama er. Vis gerne eksempler.
• At deres diorama skal bestå af fem forskellige lag.
• At de nu skal lave en ny tegning, hvor de har fokus på detaljer som lagdeling og perspektiv.
• At deres skitse skal gøres digital i Inkscape, og at det efterfølgende skæres på en folieskærer. Forklar hvad en vektor er.

Lad eleverne tegne deres skite igen med den nye viden. Herefter tager de et billede af skitsen og sender det til deres computer.

Digitalisering af skitser – introduktion til Inkscape

Giv en kort introduktion til, hvordan man bruger vektorværktøjerne i Inkscape

Lær eleverne at bruge værktøjerne Pen tool (til at tegne bezier-kurver og rette linjer), Node tool (redigerer stier med node punkter), Layers (så de kan oprette flere lag, et til deres håndtegning + et til hvert lag til deres diorama), opacitet (gennemsigtighed eller ej)

Se videoen her, som forklarer hovedprincipperne. Det kan tage lidt tid at lære, og det anbefales at eleverne bruger en ekstern mus, når de arbejder i Inkscape.

Fremstilling af 3D-diorama

Så skal de lyskasserne skæres. I eksemplet vist her er lasercuttet i træ, men man kan også gøre det i pap. Der er vedhæftet en skærefil til lyskassen, som I frit kan anvende. Men hvis I ønsker kasserne større eller mindre, så kan I lave jeres egne størrelser fx. på hjemmesiden MakerCase.

Efter kasserne er skåret, limes delene sammen med undtagelse af bagsiden.

Eleverne skærer nu deres digitale designs i karton med en folieskærer. De samler deres lag og eksperimentere med placeringen for at skabe dybde. Brug pergamynpapir til at tilføje farveeffekter, og lad eleverne eksperimentere med farveovergange og gennemsigtighed sammen med LED strip’en. Eksperimenter med lys og skygger, som kan forstærke den stemning, eleverne ønsker at skabe i deres landskaber.

Det anbefales at lægge en tynd rektangel af pap mellem hvert lag karton, når delene skal monteres i kassen for at skabe afstand mellem lagene. Efter karton-lagene er lagt i kassen, så lægges et ark farvet pergamyn i.

Lad eleverne tjekke, at lagene viser det de ønsker, inden de bruger dobbeltklæbende tape til at fæstne de forskellige dele.

Til slut monteres en lysstrip hele vejen rundt inden i kassen og bagsiden af kassen sættes på. Det anbefales ikke at lime den, for den bliver på sin plads pga. tapperne i træet.

Udstilling og præsentation – Miniudstilling og refleksion

• Klassen samles til en miniudstilling, hvor eleverne fremviser deres dioramaer. Hver elev/gruppe præsenterer sin idé, skitser og den færdige diorama.
• Eleverne skriver en kort tekst, hvor de forklarer, hvad deres diorama symboliserer, og hvordan de har arbejdet med at vise klimakrisen gennem landskabet.
• Mulighed for, at eleverne reflekterer over, hvordan kunsten kan bruges til at kommunikere vigtige samfundsmæssige emner.

Evaluering og refleksion – selv- og peer-evaluering

• Hver elev reflekterer kort over deres arbejde og udvikling gennem projektet. Hvordan har de udviklet deres forståelse af kunst som et værktøj til at skabe opmærksomhed om klimakrisen?
• Eleverne giver positiv feedback til hinanden om, hvordan de har brugt kunstneriske teknikker til at formidle deres budskab. 
• Du opsummerer forløbet og fremhæver vigtige læringselementer som vektorgrafik og de kreative måder at visualisere komplekse problemstillinger på.