I dette forløb skal 8. og 3. klasse arbejde sammen, for at skabe en række musikinstrumenter, og på den måde skabe en spændende og anderledes musikundervisning for 3. klasserne, samt læringsforløb for begge klasser med fokus på teknologiforståelse.
Forløbet tager udgangspunkt i designcirklen, og de ældste elever skal bruge deres viden og erfaring til at hjælpe og understøtte de mindre elever. Man kan derfor sagtens ændre på klassetrinnene.
Formålet med forløbet er, at den kollaboration og iterative proces, der sker i grupperne, giver læring til alle elever. De ældste elever skal bruge deres erfaring og viden fra både teknologien og designcirklen, til at guide og hjælpe de mindre elever, samt kunne formidle det i et sprog de mindre elever kan forstå. På den måde arbejdes der både med Digital design og designprocesser samt Teknologisk handleevne. Og de mindste elever får introduceret teknologien Makey Makey og Designcirklen og har en anderledes tilgang til musikundervisning.
Deltag i vores CFUmaker online fællesskab på Oase.app
Link til Oase.app – både QR kode til mobil app samt link til Oase.app
Forløbet afvikles over 6 lektioner, og det forudsættes at 8. klasserne har forudgående viden og erfaring med Makey Makey og Designcirklen. Ellers kan det være nødvendig at bruge et par ekstra lektioner hertil.
Fælles planlægning:
Forud for forløbet, havde de 2 lærere sat sig sammen og skabt forløbet, samt afklaret hinandens roller og afprøvet lidt basale ting med Makey Makey, samt programmet Scratch til programmeringsdelen. Alt efter lærernes erfaring og kendskab til hinanden og til indholdet, kan der være behov for yderligere fokus i selve skabelsen af forløbet.
Fx have viden og erfaring med co-teaching:
Husk at I er eksperterne på egen undervisning og derfor dem, der kan tilpasse co-teaching til de helt lokale forhold og til jeres elevers behov gennem jeres planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen.
Lektion 1-2:
Forløbet startede med at klasserne mødes og præsenteres for hinanden og derefter blev Designcirklen præsenteret og forklaret for alle, samt formålet med forløbet og at grupperne skal skabe musikinstrumenter, hvor man kan spille en sang på.
Grupperne havde lærerne på forhånd lavet, så de forventede en god fordeling og erfaring blandt eleverne.
Grupperne gik nu i gang og brugte whiteboards til deres idégenerering og videre proces. Flere gange i løbet af de første 2 lektioner, blev grupperne kaldt sammen, for at høre hvor langt de var nået og for at vise nogle af de foreløbige ideer til de andre grupper. Dette gav god energi blandt grupperne, og hjalp tydeligt nogle grupper med at komme videre i deres proces, da de fik god inspiration.
Inden de første 2 lektioner var ovre, var alle grupper i gang med at programmere og designe deres instrumenter.
Lektion 3-4:
Grupperne arbejdede videre med både programmering og design, og grupperne fik generelt god plads og tid til deres arbejde, hvor vi lærere agerede guides. Det var her tydeligt, hvordan 8. klassernes viden og erfaring kom i spil, og at deres primære udfordring var at formidle og inddrage 3. klasserne, hvilket var meget lærerigt.
Som ekstra inspiration til grupperne, lavede vi indimellem et par stop-op, og viste her nogle ekstra fif, tips og tricks. Det gav også anledning til nogle spørgsmål, hvilket også kom alle til gode og gav samtidig os anledning til at følge op på hvor langt de enkelte grupper var kommet. Dermed fik grupperne mulighed for at dele med hinanden løbende og ikke kun til sidst.
Lektion 5-6:
Eleverne fik yderligere en lektion til at færdiggøre deres musikinstrumenter og fintune deres lyde. På den måde kom grupperne også igennem de sidste elementer af deisgncirklen, da det gav nogle gode snakke om, hvordan musikinstrumentet endeligt skulle se ud, lyde som og præsenteres for de andre.
Fremlæggelse:
Vi delte grupperne op i to dele. Første del fremlægger til at starte med. De andre grupper går rundt og kigger og prøver de forskellige instrumenter. De får 2 minutter ved hver gruppe og rykker så videre til den næste gruppe. Da de har nået alle grupper bliver der byttet. Dvs den anden halvdel viser hvad de har lavet.
Der var en rigtig god stemning i klassen og det var fedt at opleve hvordan grupperne hver især stolte viste deres instrumenter frem, men også at se og opleve hvordan der blev prøvet og spillet, samt snakket om hvordan de havde skabt instrumentet.
Forløbet bruger designcirklen som didaktisk ramme for forløbet, hvor eleverne skal skabe et musikinstrument og arbejde sammen i grupper på tværs af 3. og 8. klasse.
Der anvendes dermed ikke en reel problemstilling, hvorfor designcirklen i dette forløb bruges til at skabe en konkret ramme for eleverne, idet de arbejder eksperimenterende frem mod deres endelige design og prototype i modellens primære processer – designudfordring.
Designprocessen og designudfordringen skaber plads til disse 3 primære processer:
I feltstudier undersøger eleverne relevante forhold vedr. designudfordringen.
I idégeneringen fremsætter de mange og forskellige idéer til løsninger.
I fabrikationen udvælges teknologier og materialer, der kan bringe prototyper til live.
Igennem forløbet vil eleverne skulle argumentere for deres valg og fravalg, samt reflektere over designet og dets betydning for andre, samt deres egen læreproces.
Læs mere om FABLAB@SCHOOLdk her:
Her er en liste over relevante materialer på mitcfu som kan bruges til denne ressource. Klik på materialet for at gå til mitcfu.
Ikke alle materialer er tilgængelige på alle centre. Måske kan du finde alternativer eller inspiration her:
Her er en liste over relevante materialer på mitcfu som kan bruges til denne ressource. Klik på materialet for at gå til mitcfu.
Creative Commons - CC/BY/NC/SA
Nedenfor vises ressourcer som er udvalgt baseret på tags
Nedenfor vises ressourcer indenfor samme emne