U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Minecraft i litteraturarbejdet

  • Fag Dansk
  • Emne Medieproduktion
  • Trin Udskoling
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

Dette forløb er afprøvet i en 7. klasse.

Indledningsvist blev bogen “Djævlens læring” af Kenneth Bøgh Andersen læst af eleverne over et par uger. Der blev løbende arbejdet med analyse og fortolkningsopgaver med inspiration fra et tilhørende opgavesæt fra opgavemappen.dk

Som et supplement til arbejdet med bogen blev Minecraft bragt i spil med henblik på at eleverne skulle skabe visuelle universer, som rummede miljøbeskrivelser og personkarakteristikker. Her kommer digital design og designprocesser til at være centralt.

Kapitler

Djævlens læring blev læst hen over tre uger og parallelt og parallelt hermed blev der arbejdet med opgaver inspireret af følgende materiale fra opgavemappen.nu

Djævelens-Lærling-Opgaver-Værklæsning-Kenneth-Bøgh-Andersen-opgavemappen.nu_.pdf

Gennem fælles brainstorm om forskellige miljøer i den underverden, som handlingen udspiller sig i, blev der enighed om følgende steder:

  • Slottet
  • Studerekammeret
  • Skolen
  • Helvede
  • Satinas hus

Eleverne skulle parvis vælge et af ovenstående miljøer og  derefter samarbejde om at skabe det i Minecraft. Rammen for Minecraft arbejdet er beskrevet kort herunder:

  1. Vælg to tilfældige ord fra listen med ’byggeord’ nedenfor. Den ene af jer peger hemmeligt på ordene et for et, og den anden siger ’stop’. Ordet, der bliver peget på, skal I bruge.
  2. Tal om, hvordan man kan indstille en verden og bygge noget i Minecraft, så det er tydeligt at stemningen og miljøet kommer fra de to ord. I får kun 20 minutter, så det må ikke være for store ting.
  3. Vælg, hvem der skal oprette en verden. I skal bruge en verden I selv opretter med følgende indstillinger:
    1. Standardspiltilstand: Kreativ
    2. Sværhedsgrad: Fredfyldt
    3. Verdenstype: FladGå sammen ind i denne verden.
  4. Brug 20 minutter på at bygge jeres miljø og stemning ud fra jeres to ord.
  5. Byt computere med et andet makkerpar og bevæg jer rundt i deres verden. De skal gætte, hvilke ord, I har bygget ud fra.

      Byggeord:

  1. Munter
  2. Truende
  3. Angst
  4. Levende
  5. Glad
  6. Fattig
  7. Farverig
  8. Dyster
  9. Rig
  10. Tryg
  11. Hyggelig

I skal nu lave forarbejdet til jeres miljøbeskrivelse i Minecraft. I skal skrive stikord til det fysiske og psykiske miljø i teksten.

Find fx. ’beviser i teksten’. Det vil sige citater, handlingsbidder og ord, som har fortalt jer, hvordan det psykiske og fysiske miljø er i teksten.

Skriv stikord undervejs – det gøre det lettere for jer, når i skal skabe jeres virtuelle miljøbeskrivelse i Minecraft
Husk, at rigtig meget ligger ’mellem linjerne’ i en litterær tekst.

Fysisk miljø:

– Stedet hvor fortællingen foregår. Hvordan ser der ud der hvor handlingen foregår?
– Sociale forhold fx rigt/fattigt/middelklasse
– Relationer – familie, venner, kolleger
– Tidsperiode – I hvilken tid foregår handlingen?

Psykisk miljø:

– Stemningen fx: Tryg, utryg, glad, vred, anspændt, kærlig.
– Hvordan påvirker personerne hinanden?
– Hvordan påvirker miljøet personerne?

Nu skal I have oprettet en verden. Det er bedst at arbejde sammen to og to, og det er kun den ene af jer, der skal oprette en verden.
Jeres verden skal laves med følgende indstillinger:

  • Standardspiltilstand: Kreativ
  • Sværhedsgrad: Fredfyldt
  • Verdenstype: Flad
  • Vær opmærksom på at det er muligt at vælge Altid dag ON, hvis miljøet fordrer en lys verden. Hvis jeres verden skal være permanent mørk, kan kommandoen /time set night bruges i kommandolinjen, der kommer frem ved at trykke på “t”, når I er inde i spillet.

Step 1
Nu skal I i gang med at bygge. – Og det er vigtigt, at I tager udgangspunkt i jeres forberedende arbejde med miljøbeskrivelsen. Her skal jeres miljøbeskrivelse bygges i jeres Minecraft-verden.

Vær opmærksom på:

  • At farver, stemninger og størrelsesforhold skal være nogenlunde korrekte.
  • Alle de elementer I har fundet i jeres miljøbeskrivelse skal kunne ses og ’mærkes’ i jeres Minecraft-verden – både de fysiske og psykiske.
  • Hvis du er en erfaren Minecraft-spiller, så pas på ikke at gå amok i alle de sjove og vilde funktioner du kender, men hold fokus på det, der giver mening i forhold til jeres miljøbeskrivelse.
  • Når I har bygget jeres miljø, skal I gå videre til Step 2.

Step 2
Det er godt at have beviser fra teksten med. Beviser er de steder, I har streget under i teksten, og som I synes fortæller om miljøet.
I skal nu sætte tavler op forskellige steder i jeres verden, hvor I med citater og eksempler på steder i teksten, der viser hvordan miljøet er. Sæt tavlerne med beviser, der hvor de hører til.

Step 3
Som afslutning skal I forberede en fremlæggelse af jeres verden for klassen.
I fremlæggelsen skal I bevæge jer rundt i jeres verden og fortælle, hvordan de forskellige ting, I har bygget, beskriver miljøet i teksten.
I skal huske at fortælle om, hvad I har fundet i teksten, og hvor I har fundet det, og I skal også fortælle om, hvad der gik godt og ikke så godt i jeres arbejde med både teksten og Minecraft.

Djævlens lærling

Ikke alle materialer er tilgængelige på alle centre

 

Materialet er udarbejdet af
Sara Øgendahl, Heidi Fiil Petersen, Peter Søgaard
Creative Commons - CC BY NC
Læs om rettighederne til dette materiale »